Diagnosetekniker til Audi Hørsholm

Audi Hørsholm

Har du erfaring som diagnosetekniker og trives du med at løse komplicerede opgaver uden at gå på kompromis med kvaliteten? – så bliv en del af vores topmoderne værksted, hvor du:
 
  • Samarbejder med et passioneret og kompetent værkstedsteam
  • Får dit eget værktøj og arbejdsstation
  • Hver dag hjælper vores kunder til at blive hurtigt kørende igen
Hvad skal jeg lave?
Som diagnosetekniker hos Audi Hørsholm vil du primært beskæftige dig med fejlfindingsopgaver, diagnosticering og reparationsarbejde af f.eks. undervogn, motor og gearkasse – men også på bilens software, hardware og ledningsnet.
Du får din egen tester, der altid er opdateret med de seneste fabrikssystemer samt diagnoseværktøjer.
 
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du som person er omhyggelig, men effektiv og er lidt af en problemknuser. Med din positive attitude bidrager du til den gode stemning på værkstedet, hvilket også kommer til udtryk ved at du er en udpræget holdspiller.
 
Du har dybdegående erfaring inden for autoteknik og du er vant til at dokumentere dit arbejde. Herudover er det vigtigt, at du er kendt bruger i systemer som Autocoreportalen, Elsa Pro og ATO, da du kommer til at arbejde i disse systemer på daglig basis.
Vi forventer desuden, at du:
  • Har erfaring med fejlfindning og diagnosticering inden for egne mærker (Audi/VW)
  • Har taget basiskurserne GT003, BT070, AB071
  • Har kørekort (B)
Det er en fordel, men ikke et krav, at du er certificeret Diagnose/Servicetekniker på Audi eller VW, eller er højvoltstekniker-uddannet.
 
Hvem er vi?
Hos Audi Hørsholm servicerer og reparerer vi biler af højeste kvalitet, og vores faciliteter og udstyr er selvfølgelig i samme klasse. Det er vores ambition at levere en enestående oplevelse for vores kunder og derfor har vi sat kundetilfredshed højest på agendaen. I den forbindelse søger vi også en diagnosetekniker, der brænder for at yde det ypperste og vil gå den ekstra mil for at opnå Danmarks mest tilfredse bilkunder.
 
Gode udviklingsmuligheder
Det er vigtigt for os, at du har mulighed for at udvikle dig i dit arbejde. Både gennem nye opgaver, men også gennem videreuddannelse. Vi tilbyder en løn efter kvalifikationer, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation, som tæller over 2.400 dedikerede kollegaer.
 
Lyder dette som noget for dig?
Søg venligst stillingen online via linket forneden.

Ansøgningsfrist torsdag den 8. oktober 2020.  
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedschef Matias Faigh Refsø Torndal på mafr@audi.dk eller tlf. 7070 1025.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Adresse

Audi Hørsholm

Kokkedal Industripark 6

2980 Kokkedal