”Audi Approved :plus - Brand Manager” der kan tage salget af brugte Audi’er til next level – Audi Hørsholm

Audi Hørsholm

Vi har på nuværende tidspunkt fart på med at sælge fine brugte Audi’er, men med dig på holdet vil vi tage det til nye højder. Med andre ord; du skal sammen med resten af holdet være med til at sætte standarden for salget af brugte Audi´er i Danmark.
 
Stort ansvar og indflydelse på vores brugtvognsafdeling
Som vores nye kollega i salgsteamet bliver du ansvarlig for vores eksklusive brugtvognsafdeling, samt yde professionel og serviceminded rådgivning til vores kunder for at sikre høj loyalitet og tilfredshed. Du får ansvaret for dit personlige budget og dine primære arbejdsopgaver omfatter blandt andet indkøb og salg af vores Audi Approved :plus biler samt formidling af finansiering, leasing og forsikring af disse. Desuden vil du få ansvar for annoncering samt koordinering af klargøring af brugte biler.
 
Du behersker godt købmandskab og sikrer langvarige kunderelationer
Det er vigtigt, at du brænder for at levere de forventede målsætninger som sættes for denne stilling.
Det falder dig naturligt at knytte tætte og langvarige kundeforhold, og godt købmandskab er dit drive. Du kan arbejde detaljeorienteret og kvalitetsbevidst, og det er tydeligt at du sætter en ære i, at ingen kan sætte en finger på dit ansvarsområde.
 
Vi forventer desuden at:
  • Du har erfaring fra bilbranchen og gerne fra premium segmentet
  • Du mestrer alle finansieringsformer, herunder bl.a. flexleasing
  • Du har gerne erfaring med indkøb af biler med og uden afgift, samt godt kendskab til afgiftsberegninger
  • Du er ambitiøs på forretningens vegne og ønsker at blive en del af et hold, som vil være de bedste
 
Gode udviklingsmuligheder
Vi kan tilbyde dig at blive en del af Audis i alt tre flagship stores i Danmark, hvor du får en stilling med indflydelse og frihed under ansvar. Du kommer til at have en tæt sparring med salgschefen og de øvrige salgsrådgivere i afdelingen og derfor forventer vi, at du er en teamplayer.
 
Hos Audi Hørsholm gør vi meget for at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde. Vi bakker dig op med relevant Audi uddannelse og de nyeste salgssystemer og –værktøjer.
 
Arbejdstiden aftales nærmere, da det er vigtigt for os at du får lov til at udvikle vores brugtvognssalg og derfor ikke nødvendigvis skal indgå i forretningens bemandingsplan. Weekendarbejde skal dog til tider forventes.
 
Vi giver dig løn efter dine kvalifikationer, sundhedssikring, firmabil samt andre fordelagtige medarbejdergoder.
 
Ansøgning
Søg venligst online via linket "Send ansøgning". 
 
Ansøgningsfrist er søndag d. 6. december.
 
Samtaler holdes løbende, da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
 
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte salgschef Bjarke Thore Bruun Hansen på tlf. 4322 3929

Adresse

Audi Hørsholm

Kokkedal Industripark 6

2980 Kokkedal