erzckkvhjuhhenoqa0sv

Volkswagen investerer i klimaprojekter for at kompensere for uundgåelige CO2-emissioner

  • Projekterne er certificerede i overensstemmelse med de højeste internationale standarder
  • Første projekt kompenserer for uundgåelige CO2-emisioner fra ID.3 elbilen
  • Projektet involverer skovbeskyttelse og genoprettelse af den indonesiske del af øen Borneo

Volkswagen Group støtter nu klimaprojekter, der først og fremmest fokuserer på bevaringen og genopretningen af troperne. Projekterne er certificerede i overensstemmelse med de højeste internationale standarder, kaldt ’Verified Carvon Standard’ (VCS) og ’Climate Community and Biodiversity Standard’ (CCB) eller ”Gold Standard”.

Det første projekt, Katingan Mentaya, er et skovbeskyttelsesprojekt på den indonesiske del af øen Borneo, der kompenserer for uundgåelige CO2-emissioner fra forsyningskæden, produktionen og leveringen af den nye elektriske Volkswagen ID.3-model.

Ralf Pfitzner, Head of Sustainability i Volkswagen Group, fortæller: “Volkswagen Groups dekarboniseringsstrategi fokuserer på forebyggelsen og forhindringen af CO2-emisioner, f.eks. gennem energieffektivisering og konvertering til vedvarende energi. Når fuldkommen dekarbonisering endnu ikke er muligt, vil vi gerne investere i skovbeskyttelsesprogrammer, der i høj grad reducerer atmosfærisk CO2, støtter de lokale samfund, beskytter biodiversitet samtidig med, vi hjælper med at løse klimakrisen i overensstemmelse med FNs bæredygtige udviklingsmål (Sustainable Development Goals). Desuden påpeger IPCC 1,5-graders rapport for førende klimaforskere, at naturlige kulstofdræn er afgørende for at opfylde klimamålene, hvilket vi ønsker at bidrage til”.

I Katingan Mentaya-projektet arbejder Volkswagen med Permian Global, der udvikler tropiske skovbeskyttelses- og genoprettelsesprojekter. Katingan Mentaya-projektet, som beskytter 149.800 hektarer af tropisk tørv skov, er lokaliseret i Kalimantan på den indonesiske del af øen Borneo.

Projektet beskytter også et stort bevaringsværdigt habitat, som er hjem til en levende og vigtig blanding af dyrearter, herunder 5-10 % af de resterende Borneo Orangutangs, næseaber og sydlige Borneo gibboner.

Projektet arbejder også tæt sammen med 34 kransende landsbysamfund for at forbedre levestandarderne og bidrage til en bæredygtig udvikling, som bl.a. består af direkte ansættelse i det lokale brandberedskab, tilvejebringelse af mikrofinansieringslån og støtte til uddannelse og sundhed.

Yderligere projekter i samarbejde med projektudviklingspartnerne om beskyttelse og genoprettelse af tropiske skove i Sydamerika og Sydøstasien er under udvikling. Desuden vil klimaprojekter for Volkswagen Groups fabriksplaceringer blive enten forbedret eller udvidet yderligere.

Yderligere oplysninger:http://katinganproject.com/

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk