dqjpfr4dr5dinlkczmyk

Volkswagen Crafter hæver sikkerhedsniveauet

Crafter kører succesrigt ud af 2017, hvor salget af Volkswagen Erhvervsbilers største model steg med over 50 %. I 2018 står Crafter godt rustet i kampen om erhvervskunderne ved at få Front Assist med City Emergency Brake som standard og introduktionen af den eldrevne e-Crafter.

Den nyudviklede Crafter overbeviste først journalister fra 24 lande og blev kåret til Årets Varebil i Europa i 2017. Siden hen har den over en bred kam overbevist erhvervsdrivende om, at Crafters kvaliteter rammer præcist branchens behov og krav til en stor, moderne og fleksibel varebil. Crafter byder på en komplet pakke fra komfort og sikkerhed over rummelighed og fleksibilitet til lave driftsomkostninger.

Sikkerheden er i højsædet i Crafter, der ved introduktionen satte nye standarder i klassen ved at være den første, der kunne fås med avancerede sikkerheds- og assistentsystemer som Trailer Assist og Blind Spot-sensor med udkørselsassistent. Nu har Volkswagen hævet standarden yderligere ved at gøre Front Assist med City Emergency Brake til standardudstyr på alle versioner, så Crafter nu automatisk bremser, når systemet registrerer fare for kollision. Først advares chaufføren med et akustisk og visuelt signal, og bremsesystemet forberedes til en nødopbremsning. Reagerer chaufføren ikke på de første advarsler, hugges bremserne kortvarigt i for at henlede førerens opmærksom på den overhængende risiko for kollision. Hvis ikke der trædes på bremserne nu, foretager systemet automatisk en nødopbremsning. City Emergency Brake-funktionen er aktiv ved hastigheder på mellem 4 og 30 km/t, og sammen med Multikollisionsbremse, Sidevindsassistent og to airbags er Crafter en af de sikreste biler i den store varevognsklasse.

Front Assist med City Emergency Brake er blot et af mange innovative assistentsystemer, der tilbydes i Crafter. Ved tilkøb af en Førerassistentpakke 3 til 15.120 kr. bliver Crafter udstyret med Park Assist, Lane Assist, Blind Spot Sensor med udkørselsassistent, bakkamera, Trailer Assist, adaptiv fartpilot, Rear Traffic Alert, Aktiv sidebeskyttelse, el-klapbare sidespejle, Light Assist, Lys- og Regnsensor, Multifunktionsrat og ”Leaving home” og manuel ”Coming home” funktion. En komplet pakke, der sætter ny standard for sikkerhed i varevogne, og som kan gøre hverdagen for chaufføren mere sikker og samtidig spare firmaet for dyre skader.

Øget sikkerhed er ikke den eneste nyhed, Crafter byder på i 2018. Til efteråret introduceres e-Crafter, der er udstyret med en 100 kW/290 Nm elmotor og et 35,8 kWh stort batteri, hvilket giver en topfart på 90 km/t og en teoretisk rækkevidde på op til ca. 160 km ifølge NEFZ-normen (Faktiske rækkevidde under realistiske forhold er fra 70-100 km) . Planen er på sigt at kunne tilbyde e-Crafter med flere størrelser batterier, så pris og rækkevidde kan tilpasses virksomheders specifikke kørselsbehov. e-Crafter er endnu en vigtig milepæl i Volkswagens modeloffensiv indenfor elbiler, og med sin emissionsfrie, elektriske drivlinje er den ideel til varetransport i byzoner, hvor kravene til emission de kommende år vil blive skærpet markant. Danmark bliver et af de første otte lande til at få e-Crafter.

Du kan finde mere information om Volkswagen Crafter på www.volkswagen-erhvervsbiler.dk

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk