mgidfbqzvjll0wq3mywl

Tilbyder teoriprøve – SEAT vil teste bilister

SEAT har i samarbejde med Dansk Kørelærer Union og SEAT Danmark udviklet en online teoriprøve, der nu skal teste, repetere og gøre bilisterne i Danmark mere opmærksomme på at køre smukkere i trafikken. Til marts vil en rapport – ud fra prøvens resultater – kortlægge danskernes viden om færdselsreglerne.

Alle med kørekort har prøvet det. At være til teoriprøve, hvor man sammen med andre elever får fremvist en række scenarier fra trafikken med tilhørende lyd og svarmuligheder, som skal afkrydses. Men for mange ligger teoriprøven måske ti, 20 eller 50 år tilbage i tiden. 

Derfor har SEAT nu, som en del af ’Kør-Smukt’-kampagnen, indgået et samarbejde med Dansk Kørerlærer Union og SEAT Danmark om at udvikle en online teoriprøve på http://www.seat.dk/teori-konkurrence/. Formålet er at gøre bilisterne i mere opmærksomme på spillereglerne ude på vejene, så trafikken kan gøres til et bedre sted at færdes.

– Vi danskere – elitebilister såvel som nye på vejene – har faktisk svært ved at kunne klare os over dumpegrænsen, hvis vi får udleveret en fuld teoriprøve. Det tyder vores egne test internt i SEAT i hvert fald på. Derfor er vi gået sammen med Dansk Kørerlærer Union om en online teoriprøve, hvor alle nu får muligheden for at teste deres viden og repetere trafikreglerne. Udover at kunne træne sig op til nul fejl og blive mere vidende om trafikreglerne, vil der også være præmier i sigte blandt de bedste prøver, siger direktør for SEAT i Danmark, Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

Danskernes færdigheder kortlægges

Hos SEAT Danmark er medarbejderne gået forrest og gennemført en fuld teoriprøve med 25 spørgsmål. Her blev resultatet otte fejl i gennemsnit – klart over den nuværende dumpegrænse på fem fejl. Til marts vil en rapport samle resultaterne af danskernes teoriprøve-færdigheder i forhold til køn og demografi.

– Jeg tror, mange danske bilister er lidt rustne på de teoretiske færdigheder. Og vi er jo ikke alene ude på vejene, så vi vil gerne som led i vores ’Kør Smukt’-kampagne slå et slag for færdselsreglerne og at tage hensyn i trafikken. Med den prøve, vi har udviklet, kan vi måske hjælpe det teoretiske lidt på vej. Det bliver i hvert fald spændende at se resultaterne, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

Blandt alle testdeltagere, som præsterer at levere en teoriprøve med nul fejl, trækkes lod om den nye iPhone 6. Teoriprøven kan findes på http://www.seat.dk/teori-konkurrence/eller blot via seat.dk, hvor testen ligger på forsiden.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk