smjn6efeaibvjbewgnsw

ŠKODAs nye SUV hedder KAMIQ

KAMIQ er navnet på ŠKODAs nye SUV. Lillebroren til KODIAQ og KAROQ får verdenspremiere på den internationale biludstilling i Genève 5.-17. marts.

Først kom KODIAQ. Så kom KAROQ. Og nu kommer KAMIQ. ŠKODAs nye SUV har fået et navn, og inden længe får den også verdenspremiere. Ordet ‘kamiq’ stammer fra inuitterne i Canada og Grønland og beskriver noget, som passer perfekt i enhver situation. Desuden viderefører KAMIQ traditionen om, at ŠKODAs nuværende SUV’er har navne, som starter med ‘K’ og slutter med ‘Q’, ligesom det knytter bånd til det kinesiske marked, hvor der allerede er en SUV fra ŠKODA med navnet KAMIQ.

ŠKODA KAMIQ til det europæiske marked er en helt ny model, som har et crossover-design og er skabt til en aktiv livstil. Den er kompakt og agil som en minibil og har samtidig alle de traditionelle fordele fra en SUV: højere siddeposition, bedre udsyn til trafikken, nemmere ind- og udstigning og ekstra frihøjde under bilen.

KAMIQ får verdenspremiere på den internationale biludstilling i Genève 5.-17. marts. Dermed får den verdenspremiere ét år efter, at konceptbilen ŠKODA VISION X blev præsenteret på samme biludstilling. VISION X siger en del om størrelsen og designet på KAMIQ, der ligesom KAROQ og den kommende SCALA bliver bygget på den nye MQB-platform. Det betyder, at KAMIQ trods sit kompakte design vil få masser af plads, de nyeste assistentsystemer og spændende Simply Clever-løsninger.

___________________________________________

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk