qv2hdqgojtbyx3xyod1r

SKODA er igen stolt sponsor i dette års PostNord Danmark Rundt

PostNord Danmark Rundt starter årets første etape onsdag 27. juli i Herning og slutter traditionen tro søndag 31 juli på Frederiksberg Alle i København. Undervejs skal rytterne igennem 5 krævende etaper, en etape mindre end de forrige år, for at gøre plads til en forbedret enkeltstartsrute på 20 km i Nyborg. Rytterne skal i alt tilbagelægge 750 km. SKODA følger vanen tro trop som feltets stærkeste hjælperytter, hvor 29 biler bliver stillet til rådighed for PostNord Danmark Rundt til at transportere løbsledelse, officials, repræsentanter for den internationale cykelorganisation UCI, løbslæger og mange andre af de involverede.

Ikke alene sørger SKODA for bilerne til Danmarks største cykelløb. SKODA er som den stolte sponsor af den hvide ungdomstrøje også med til at motivere fremtidens danske cykelstjerner. Den hvide ungdomstrøje bliver overrakt til den hurtigste ungdomsrytter efter hver etape af SKODAs kyssepiger.

Udover de officielle løbsbiler vil man også kunne opleve SKODAs modeller, som i SKODAs reklamekaravane kører foran feltet og varmer publikum op, laver sjov og deler slik og reklamegaver ud til tilskuerne. Endvidere vil man møde SKODAs biler i udstillingsområdet i alle start og mål byerne.

I år kan man således især møde Octavia og SKODAs flagskib, Superb. Savner man at se Citigo og Fabia og de andre SKODA-modeller, kan alle bilerne opleves hos den lokale SKODA-forhandler. Det er også stadig muligt at få fat i de attraktive Fabia og Octavia Tour de France modeller med masser af lækkert udstyr til attraktive priser.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk