ygv12bsedijovmhbve9g

SEAT præsenterer ny konceptbil – SEAT Ibiza CUPSTER

   SEAT
Ibiza CUPSTER – for ultimativ køreglæde

  • En helt særlig konceptbil med åbent tag
    markerer Ibizas 30 års jubilæum

  • To sæder, lav forrude, uden tag

  • Ibiza CUPRA leverer det sportslige
    grundlag for CUPSTER

  • Interiør med referencer fra
    motorsporten

Ved 2014-udgaven af
Wörthersee-træffet præsenterer SEAT en helt særlig og sjov bil med åbent tag.
SEAT Ibiza CUPSTER markerer Ibizas 30 års jubilæum helt åben. En lav,
omsluttende forrude og det komplet manglende tag gør CUPSTER, CUPRA Roadster,
til en bemærkelsesværdig og sjov bil for både fører og co-driver. Det yderst
dynamiske grundlag leveres af Ibiza CUPRA med sin 180 hk stærke TSI-motor og
DSG-dobbeltkoblingsgearkasse.

 “Ibiza har altid været den centrale model hos
SEAT – en ung, dynamisk bil med et emotionelt design, en god sans for de
praktiske ting i livet og fremragende værdi for pengene,” siger Jürgen
Stackmann, der er øverste chef hos SEAT S.A. “Ved Wörthersee fejrer vi vores mest
succesfulde models jubilæum med den unikke Ibiza CUPSTER.”

Hver eneste Ibiza fanger
fantasien med et design, der både er emotionelt og dynamisk – og en af
kundernes vigtigste årsager til at købe det spanske mærkes mest succesfulde
model. SEAT Design har skabt en overraskende nyfortolkning af dette designsprog
med Ibiza CUPSTER: Mens karrosseriet stort set er identisk med den
serieproducerede model op til skulderlinjen, er alt ovenfor helt åbent.

Den tosæders sjove bil har
slet ikke noget tag, og selv den klassiske forrude er blevet erstattet af et
lavt, omsluttende glaselement. Føreren og co-driveren er dog stadig godt
beskyttet – takket være siddepositionen, som er 80 mm lavere end i
produktionsmodellen. Ibiza CUPSTER har helt nye proportioner – bred, lav og
endnu mere kraftfuld. Rattet er betrukket med en særligt eksklusiv lædertype –
rent anilinlæder er helt gennemfarvet uden et pigmentlag, hvilket giver det
åbne porer, og gør det smidigt og fantastisk at røre ved.

Dette unikum, der er skabt og
bygget af SEAT Design, stråler i en “New Orange” lakering, som er
lavet specielt til denne bil. Den mørkegrå afdækning bag de klassiske sæder i
double-bubble-stil ligner næsten en ø i dette orange hav. Interiøret er
puristisk og baseret på Ibiza-racerbilerne fra Ibiza Trophy-løbet i en række
europæiske lande. Minimalistiske instrumenter og sort Alcantara-indtræk til
cockpittet og lave, skålformede racersæder giver en ægte motorsportsfølelse.

Og den mangler ikke kræfter –
CUPSTER er jo baseret på Ibiza CUPRA. Og det betyder kraftfulde 180 hk fra 1.4
TSI-motoren, lynhurtige gearskift takket være DSG-gearkassen og en præcis
sportsundervogn med 18″-fælge.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk