e3gnpwc2btngtedtxwvk

SEAT Leon – En skudsikker bil

Det er en mørk, kold og regnfuld dag, og alt er klart i det store og øde industriområde – rifler og ammunition. Pludselig ser man en stor kran, der løfter en bil – SEAT Leon, som er blevet tilpasset til det italienske politi. I dag er den store dag – de skal teste hele bilens pansring

Næsten uden varsel fyres kugler af sted mod bilen med 1.400 km/h. Den 22 mm forstærkede forrude tager de fleste af skuddene og klarer dem alle. Det samme gør dørene, som er pansret med B4-beskyttelsesplader med en minimumsmodstandsdygtighed på 44 og 357 Magnum-ammunition.
Da testen er afsluttet, tjekker teknikerne resultatet. Hvis der havde været personer i bilen, ville ingen af dem være kommet til skade. Til den næste test anvendes en række teknikere affyringsramper til at slynge store sten mod ruderne. Det laminerede glas slår revner, men knuses ikke og går ikke i stykker. 

Det har været en lang, smertefuld proces. SEAT Leon 2.0 TDI er nu den nye bil til Polizia di Stato og Carabinieri. Teknikerne har arbejdet hårdt med at udstyre kabinen med loftmonterede holdere til våben og skudsikre veste og med montering af elementer som radio og GPS-sporingsenhed samt betjeningselementer til dørene og projektørlyset. De er også blevet udstyret med specielt politiudrykningslys og en sirene samt med en fængselscelle på bagsædet. 

Alle de krævende udholdenhedstests er nu overstået, det gælder eksempelvis åbningen og lukningen af dørene 100.000 gange og de 30.000 kørte kilometer kun med stop for at tanke bilen og lade førerne få en pause. Eller den afsluttende dynamiske test – en simuleret biljagt med høj hastighed, hvor der blev kørt med over 200 km/h. Efter alle disse tests er SEAT Leon nu fuldt udstyret til at være en del af den italienske politistyrke.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk