wsk73fkwjz1fjctzaqph

Priser på Audi Q5

Audi Danmark er nu klar med priser på den nye generation af Audi Q5. Første generation var i flere år den globalt bedst sælgende SUV i sin klasse, og Q5 er da også den mest populære Q-model i Danmark. Den værdige efterfølger forbinder elegant design med en høj grad af funktionalitet, komfort, stil og dynamik.

Audi Q5 er på vej ud til de danske forhandlere i motorvarianterne 2.0 TDI 190 hk og 2.0 TFSI 252 hk – begge med quattro og S tronic – mens de andre modeller kommer senere på året.

Priserne starter fra 619.910 kr. for Q5 2.0 TDI 150 hk med forhjulstræk og manuelt gear – en variant, der kommer til Danmark i andet kvartal 2017.

Motor HK Gearkasse Drivlinje Udstyrslinje Listepris (fra)
2.0 TDI 150 manuel forhjulstræk Basis/Sport 619.910 kr.
2.0 TDI 190 S tronic quattro Basis/Sport 699.915 kr.
2.0 TFSI 252 S tronic quattro Sport 743.638 kr.
3.0 TDI 286 tiptronic quattro Sport 845.500 kr.

Beskatningsgrundlag:
Beskatningsgrundlag starter fra 509.900 kr.

Udvalgt standardudstyr i alle modeller:
3-eget multifunktionslæderrat, Audi pre sense city, netadskillelse, alufælge 17″, forberedelse til anhængertræk, Audi drive select, automatisk nedblændeligt bakspejl, dekorindlæg ”Micrometallic sølv”, førerinformationssystem mono, indstigningslister med aluminium-indlæg, fuldautomatisk klimaanlæg, LED baglygter, lys- og regnsensor, midterarmlæn foran, MMI Radio plus, eloxeret tagræling, tyverihæmmende hjulbolte, Xenon plus forlygter.

Yderligere standardudstyr i udstyrsversionen Sport:
Alufælge 18”, sportssæder foran, dekorindlæg ”Aluminium Rhombus”, blanke rudelister, fuldlakering samt kromindlæg på rattet.
Pris: 33-35.500 kr.

Businesspakke:
Connectivitypakke inkl. Audi smartphone interface og Audi music interface, parkeringshjælp plus, sædevarme foran, elektrisk bagagerumsklap, el-indstillelige forsæder, 4 vejs el-indstillelig lændestøtte på forsæder samt stor Adblue-tank – 24 liter (på diesel).
Pris: ca. 33.700 kr.

Lyspakke:
LED forlygter inkl. LED-baglygter med dynamisk blinklys, fjernlysassistent samt belysningspakke interiør.
Pris: ca. 20.000 kr.

Navigationspakke plus:
MMI Navigation plus med MMI betjeningsenhed all in touch og Audi connect i 3 år, Audi virtual cockpit samt 3-eget multifunktionsrat plus. (Kræver Businesspakke)
Pris: ca. 25.500 kr.

Metallak: ca. 10.900 kr.

Billeder og yderligere info om Audi Q5:
http://www.audi.dk/dk/brand/da/models/q5/q5.html
https://www.audi-mediacenter.com/en/audi-q5-60

_______________

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk