out092nnm6zxnf2wfquh

Ny Audi Q7 med ekstra effektiv dieselmotor

Den nye Audi Q7 kommer på markedet i en ekstra effektiv dieselvariant: Audi Q7 ultra 3.0 TDI quattro. Med denne motorvariant kører bilen hele 18,2 km/l.

Effektiviteten er banebrydende: Brændstofforbruget ved blandet kørsel for 3.0 TDI-motoren med 218 hk udgør økonomiske 18,2 km/l. På den måde kan den nye Audi Q7 også fremvise et godt miljøregnskab med en CO2-emission på 144 g pr. kilometer. Med et brændstofforbrug, som er 28 % lavere end forgængermodellens, sætter den nye standarder for effektivitet blandt konkurrenterne. Den nye Audi Q7 står for Vorsprung durch Technik: Den kombinerer en stor brændstofeffektivitet med imponerende præstationer, accelererer fra 0 til 100 km/t på 7,1 sek. og har en tophastighed på 216 km/t.

Audi modeller med tilføjelsen “ultra” opnår topværdier inden for forbrug og emissioner takket være yderst avanceret teknik og er de mest økonomiske modeller i deres segment. Den effektive ultra-dieselmodel til Q7 er den tredje variant ud over de to motorvarianter, som fra midten af juni har haft en fremragende start på de europæiske markeder: 3.0 TFSI med 333 hk og 3.0 TDI med 272 hk.

Audi Q7 ultra 3.0 TDI quattro med 218 hk og et drejningsmoment på 500 Nm fra 1.250 til 3.000 omdr./min. er sat op til et særligt lavt forbrug og adskiller sig på en række punkter fra den kraftigere 3.0 TDI med 272 hk. Især omkring motorstyringen er der blevet foretaget behovstilpassede ændringer af blandt andet vandpumpen, oliekøleren og forbrændingsprocessen.

Pris

Prisen for den nye ekstra effektive dieselvariant lander i Danmark på ca. 1.200.000 kr.

Forbrugsangivelser:

Audi Q7 ultra 3.0 TDI quattro tiptronic (218 hk):
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 16,1-18,2*
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km: 144-161*

Audi Q7 3.0 TFSI quattro tiptronic (333 hk):
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 12,0-13,0*
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km: 179-193*

Audi Q7 3.0 TDI quattro tiptronic (272 hk):
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 16,1-17,5*
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km: 149-163*

*Angivelser vedr. brændstofforbrug, CO₂-emissioner og energiklasser gælder i intervaller afhængigt af den valgte dæk-/fælgstørrelse.

_______________

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk