Klaus Frøkjær – Detaildirektør i Audi

mis_claus_froekjaer_300x300Hvad er din primære opgave?
Som detaildirektør i Audi har jeg det overordnede ansvar for Audi på salgssiden. Min stilling er en traditionel lederstilling, og min primære opgave er ledelse gennem mellemlederne.

Jeg skaber ikke selv resultaterne, men forudsætningerne for, at medarbejderne kan skabe dem. Det primære for mig er at skabe en kultur, som er kendetegnende ved tillid, tryghed og respekt, hvilket giver medarbejderne rammerne for at tage beslutningerne på egen hånd.

I bilbranchen fokuser vi meget på ’handling’ – det gælder især overfor kunderne i et givent kontaktpunkt, og derfor er vi nødt til at have tillid til, at medarbejderne kan træffe en selvstændig beslutning. Jeg skal give dem målet, men ikke retningen – det skal de selv. Samtidig er vi meget forretningsorienteret i forhold til den situation, vi står i. Det er kundernes efterspørgsel der styrer retningen, og derfor er det vigtigt at gå nye veje. Som detaildirektør skal man have en god portion logisk og strukturel forståelse for, hvordan man løser en problemstilling – og så skal man have visioner, vilje og være en god menneskekender.

”Jeg har aldrig været fokuseret på bilbranchen, jeg skulle tegne huse, med min far som var arkitekt, men ingeniørstudiet kurerede mig for den lyst…”

Efter 14 år er du stadig ansat i Semler Gruppen – hvorfor?
Jeg har aldrig været fokuseret på bilbranchen. Jeg skulle tegne huse, med min far som var arkitekt, men ingeniørstudiet kurerede mig for den lyst, og nu har jeg haft 14 spændende år i Semler Gruppen. Jeg har ikke siddet på de enkelte poster ret længe af gangen, og det betyder, at jeg er blevet udfordret i mit job. Samtidig er jeg socialt anlagt, og det er der plads til i Semler Gruppen. Der er en gensidig respekt for de kollegaer man har, og det er en af nøglerne til, at vi er så store, som vi er i dag.

Karriereforløb
1997Cand.merc.Handelshøjskolen i København
1997Business Communication SpecialistMedtronic Functional Diagnostic
2001ProjektlederSemler IT
2005SalgschefAudi Import
2012Detaildirektør i AudiSemler Retail