Jonas Clausen – Automekaniker hos Semler Retail Hillerød

mis_jonas_clausen_300x300Hvad er din primære opgave?
Jeg er en del af nyvogns-teamet, der sørger for klargøring af alle de nye biler, som bliver solgt i vores forretning. Vi laver meget eftermontering af udstyr, og vi arbejder en del med det tekniske, fordi bilerne i dag er så avancerede, som de er. Jeg søgte oprindeligt en stilling indenfor service på Volkswagen Personbiler og var lidt skeptisk, da jeg i stedet blev placeret hos nyvogns-teamet, men der er langt flere udfordringer i arbejdet, end jeg først havde troet.

Det, at vi er en del af en kæde og et stort sted betyder, at der er mange krav, hvilket kan virke lidt skræmmende i begyndelsen. Men jeg kan godt lide, at standarden er høj – det er toppen af poppen herude, både når det kommer til bilerne og medarbejderne, og det er selvfølgelig fedt at være en del af.

”…Vi er et rigtig godt team herude, der hjælper hinanden. Vi er mange unge svende, så det har også givet venner at komme et stort sted hen.”

Hvordan ser du din fremtid hos Semler Retail Hillerød?
Jeg er blevet tilbudt forskellige andre stillinger på værkstedet, men lige nu har jeg det godt, hvor jeg er. Jeg får lov til at arbejde meget selvstændigt, og vi bliver ikke kigget over skulderen, så længe vi leverer, og så længe tingene er klar til tiden. Det giver en god stemning, og vi er et rigtig godt team herude, der hjælper hinanden. Vi er mange unge svende, så det har også givet venner at komme et stort sted hen. Da jeg blev ansat for to år siden, fik jeg af vide, at det primært var på grund af min attitude, og det er nok det, der er kendetegnende for alle herude – at de gerne vil det.

Karriereforløb
2010Udlært automekanikerHyundai
2010SmedearbejdsmandJF Stål
2011VærnepligtForsvaret
2012DriftsoperatørHaldor Topsøe
2012AutomekanikerSemler Retail Hillerød