zOS specialist til Danmarks største bilvirksomhed


Kunne du tænke dig at påvirke IT driften i Danmarks største bilvirksomhed med 2.500 brugere? Er du klar til at arbejde med mainframe og lære af nogle af de bedste og mest erfarne teknikere på området? Motiveres du af at løse komplekse problemer og optimere arbejdsgange, så de samme fejl ikke opstår igen? Så er du muligvis vores nye kollega.

OM JOBBET
Semler ITs overordnede opgave er at understøtte hele Semler Gruppen og alle vores brugere i at arbejde effektivt med deres IT-værktøjer og sikre optimal oppetid i alle systemer. Vores kunder er Semler Gruppens egne selskaber og derudover forhandlere og servicepartnere til bl.a. Volkswagen, SKODA, SEAT og Audi. 

En del af vores applikationslandskab afvikles på mainframe, og her har vi brug for flere dygtige teknikere til vores driftsafdeling. Opgaverne består både af drift og vedligehold af en række 3. parts applikationer samt support til udviklingsafdelingen i forhold til opgaver på zOS, CICS og MQ.

Du kommer til at indgå i vores IT Infrastruktur afdeling, hvor du vil blive en del af et mindre team og få samarbejdsrelationer bredt i Semler IT. Fælles for alle medarbejdere er, at vi arbejder meget selvstændigt, og da der er kort fra tanke til handling (trods vores store størrelse) er der rig mulighed at udvikle sig og sætte et præg på de spændende forandringer vi står overfor – også på mainframe området.

Dine primære opgaver kommer til at ligge indenfor følgende områder:
  • Samarbejde med IBM ved aktiviteter på zOS, CICS og MQ
  • Vedligehold af menu-system
  • Driftsansvar for 3. partsprodukter som VPS, DRS, JCLPLUS, XINFO og Tectia SSH
  • Problemknusning i forhold til tekniske udfordringer på zOS

OM DIG
Vi leder ikke nødvendigvis efter en person med en lang og tung uddannelse i bagagen. Derimod vægter vi dit engagement og din motivation for at arbejde på det tekniske område højt. Måske er du nyuddannet, og kan se potentialet i at arbejde med mainframe. Eller måske har du tidligere beskæftiget dig med opgaver på platformen. 
Det vigtigste er, at du er klar til at lære såvel som lære fra dig, og at du har den rette indstilling til at arbejde med drift.
 
Din dagligdag kommer til at gå med at løse komplekse problemstillinger og at være i kontakt med de brugere, som har problemet. Derfor er dit udadvendte og ansvarsfulde væsen en stor force, når det hele er hektisk og du skal være i kontakt med adskillige mennesker i løbet af dagen. Du arbejder struktureret og overholder deadlines og forstår vigtigheden af at levere en god service til kunder og kollegaer.

Vi forestiller os desuden en person med: 
  • stærke trouble shooting egenskaber 
  • motivation for at arbejde med kompleks infrastruktur
  • lyst til at indgå i et team af absolutte specialister
  • mod på at flytte sine tekniske kompetencer i takt med at nye produkter ibrugtages
  • Kendskab til DB2 og MSSQL er et plus.

Den daglige arbejdsplads er Banemarksvej 4 i Brøndby.

OM OS
Semler er Danmarks største koncern i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler af bl.a. mærkerne Volkswagen, Audi, ŠKODA og SEAT. 

Vores branche er på en spændende rejse, hvor både vores produkter og den måde de bliver ejet og brugt på udvikles med lynets hast. Beslutningsvejene er korte og miljøet uformelt. Det betyder, at du selv er med til at sætte dagsordenen. Vi investerer meget i vores medarbejdere, hvilket også er en af grundene til at flere har været ansat i adskillige år. Fra en IT-mæssig vinkel går vi nogle ganske spændende år i møde. Derfor tilbyder vi stor mulighed for udvikling og forandring, hvor du kan præge din rolle og hele vores forretning.

ANSØGNING
Lyder det som noget for dig? Samtaler afholdes løbende, så søg allerede i dag. Du ansøger online via linket "Send ansøgning".

Mangler du andre oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Flemming Rolander på +45 4328 8070 (dog først tilbage fra ferie i uge 33).
 

Adresse
Semler IT
Banemarksvej 4
2605 Brøndby