Weekendhjælpere til Semler Retail Amager


Vi søger snarest topmotiverede, udadvendte og servicemindede weekendmedhjælpere til vores salgsafdelinger hos Volkswagen Amager, Skoda Amager og Audi Amager.
 
Kundebetjening på højt niveau

Du vil som weekendmedhjælper hos os indgå i et team af yderst professionelle medarbejdere, hvor vi i høj grad vægter det gode samarbejde.
Vi har stort fokus på service, kvalitet og kundebegejstring og søger derfor en kollega, som naturligt indgår i en god kommunikation og dialog med kunderne.
 
Tæt samarbejde med salgsrådgiverne
Din primære arbejdsopgave er professionel modtagelse af vores kunder.
Du får et afvekslende job med meget kundekontakt, hvor du er bindeleddet, fra du byder vores kunder velkommen til en salgsrådgiver tager over.
 
Blandt dine primære opgaver vil være:
  • Modtagelse af kunder
  • Finde prøvebiler frem til kunder
  • Rengøring/vask af biler
  • Forskellige administrative opgaver
  • Andet forefaldende arbejde
Arbejdstid
Som udgangspunkt er arbejdstiden 5 timer hver anden søndag i åbningstiden kl. 11-16. Der kan ligeledes forekomme yderligere vagter i forbindelse med særlige arrangementer og udstillinger.
 
Flair for professionel kundeservice
Du er kvalitetsbevidst, åben og kan kommunikere med mennesker på alle niveauer.
Du har desuden gode administrative evner, herunder IT-kundskaber. Kørekort er en forudsætning, og lidt kendskab til biler vil være en fordel.
 
Lyder det som noget for dig?
Søg stillingen online via linket "Send ansøgning" nedenfor.
 
Vi behandler ansøgningerne løbende, og tiltrædelse i stillingen er snarest muligt.

Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Anders Fog på telefon 21290280.
Adresse
Semler Retail Amager
Englandsvej 437
2770 Kastrup