Teknisk tester til Semler IT


Brænder du for at indføre automatiseret test?

Så er du muligvis den tekniske tester vi søger efter. Har du stor erfaring med automatiseret test? Er du motiveret af at skulle starte i en nyoprettet afdeling? Kunne du tænke dig at være med til at sætte automatiseret test på dagsordenen i IT-udviklingsafdelingen ved Danmarks største bilimportør? Så er du muligvis vores nye kollega.

Om stillingen
Semler Gruppen er påbegyndt en spændende rejse, hvor vi skal digitalisere og optimere måden, vi arbejder på hele vejen rundt i vores forretning. Som teknisk tester kommer du ind i en nyoprettet afdeling og bliver en del af Semler ITs udviklingsafdeling. Du vil indgå i diverse opgave- og projektteams i en matrix-organisation. Udviklingsafdelingen består af mere end 40 medarbejdere og eksterne konsulenter – både lokalt og offshore. Her får du mulighed for at arbejde med de mennesker, der udvikler løsninger i et omfattende systemlandskab, der understøtter processer fra bilfabrik til slutkunden.
Semler Gruppens IT-landskab består hovedsageligt af egenudviklede løsninger, men også af standardsystemer, f.eks. Microsoft Dynamics AX. Løsningerne spænder teknologisk fra mainframe og Java back-end til web front-end bundet sammen i en Serviceorienteret arkitektur.
Din opgave bliver at sikre, at vores kunder får IT-løsninger, der opfylder forventningerne til kvalitet og til aftalt tid. Du vil være en vigtig person, som skal være med til at testaktiviteter planlægges og afvikles i koordination med udvikling og forretning.

Hvad tilbyder vi? 
Du kommer selvfølgelig ikke til at arbejde alene, da du bliver en del af en stor IT-organisation og skal indgå i forskellige projektgrupper. Vi tilbyder dig en masse udviklingsmuligheder og sammen med flere andre nye kollegaer får du mulighed for stor indflydelse og medbestemmelse ift., hvordan vi skal arbejde med automatiseret test i fremtiden. Du vil være med til at definere din egen rolle og udvikle dig i takt med vores forretning på digitaliseringsrejsen. Der vil også være andre test opgaver af mere manuel karakter, som du skal være med til at løse.

Du får muligheden for at blive en del af en god og fleksibel arbejdsplads, hvor vores medarbejderes trivsel er i højsædet. Menneskene er vores vigtigste ressource, og derfor gør vores ledere meget for at sikre at alle har gode udviklingsmuligheder og en fin balance mellem privat- og arbejdsliv. 

Derudover vil du kunne bryste dig med, at du arbejder for de stærkeste brands i bilmarkedet. Udover Volkswagen, Audi, ŠKODA og SEAT importerer og forhandler vi også mærkerne Porsche, Lamborghini og Bentley – Og her har vi slet ikke nævnt Semler Agro, Semler Innovation eller vores andre spændende forretningsområder.  

Dine arbejdsområder vil bl.a. indbefatte:

  • Deltage i udviklingen af strategi for automatiseret test
  • Deltage i valg af testværktøj til automatiseret test
  • Opbygge automatisering på baggrund af strategi og planer
  • Udarbejde/udvælge testcases, som skal automatiseres
  • Finde relevante testdata til de automatiserede tests
  • Være daglig ansvarlig for vores testmiljøer

 Om dig

  • Du har 3-5 års erfaring som teknisk tester, og sidder sikkert i dag i en lignende stilling
  • Du er ISTQB Foundation certificeret
  • ISTQB Advanced Technical Test Analyst certificering er en fordel
  • Du har et grundigt kendskab til diverse testteknikker (blackbox, whitebox og analytiske), og du ved hvornår og hvordan de bruges
  • Kendskab til mainframe er en fordel
  • Du er velbevandret inden for testværktøjer til automatiseret test
  • Du behersker dansk og engelsk, da vi har mange partnere både indenlands og udenlands.

I dit arbejde er du struktureret og kvalitetsbevidst med en udpræget detaljeorientering. Du er god til at identificere faldgruber og tage de nødvendige skridt for at undgå dem. På den måde er en løsning tæt på bullet proof, når den er kommet forbi dig.
Som person er du vedholdende og sætter baren højt. 

Om os
Semler Gruppen er Danmarks største koncern i bilbranchen med over 100 års erfaring bl.a. inden for import og salg af biler. Semler Gruppens portefølje er under udvikling og favner i dag bl.a. områder med selvkørende biler og Big Data projekter. Vores beslutningsveje er korte og miljøet uformelt. Det betyder, at du selv er med til at sætte dagsordenen.

Din daglige arbejdsplads er Banemarksvej 4 i Brøndby.

Lyder det som noget for dig?
Rekrutteringsprocessen kunne ikke være lettere… Det betyder, at du IKKE skal skrive en tidskrævende skriftlig ansøgning, og i første omgang skal du heller ikke sende et CV.

Test dig selv, om du passer ind som vores nye kollega, ved at besvare spørgeskemaet hos Speedrecruiters her – du kommer i gang ved at klikke på ”Start”.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Test Claus Thornberg Højmann på telefon +45 30 43 99 09 eller mail clhj@semler.dk.

 


Adresse
Semler IT
Banemarksvej 4
2605 Brøndby