Tekniker til Porsche Center Aarhus


  • Er du teknisk dygtig på det mærke, du beskæftiger dig med i dag?
  • Er du den, dine kollegaer går til, når de skal bruge råd?
  • Er du passioneret omkring de opgaver du varetager til daglig, og tilstræber du konstant at blive bedre?

Så er du måske den Porsche tekniker vi søger til vores værksted.

Bliv en del af et team på 4 Porsche teknikere
Vi servicerer og reparerer biler af højeste kvalitet. Du får din egen tester, der altid er opdateret med de seneste fabrikssystemer og diagnose værktøjer.
Du skal primært beskæftige dig med service, vedligeholdelse samt fejlfinding og kommer til at indgå i et team af flere dygtige teknikere, hvor vores største fokus er kvaliteten i arbejdet og den gode kundeservice.

Du får gode udviklingsmuligheder
Hos Porsche Center Aarhus vil du komme til at arbejde med produkter af høj kvalitet til en eksklusiv kundeskare. Det er vigtigt for os, at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde gennem nye opgaver og løbende videreuddannelse. 
Vi har et godt arbejdsmiljø, og du vil indgå i et tæt samarbejde med motiverede kolleger på værkstedet.
Vi tilbyder en løn efter dine kvalifikationer, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.

Selvstændig, ansvarsfuld og en god fornemmelse for kundens forventninger
Du har en uddannelse som tekniker, gerne med speciale i tyske luksusbiler. Derudover forventer vi, at du :

  • Har lyst til at blive en del af et struktureret og moderne værksted
  • Har øje for detaljen og brænder for at levere en god kundeservice
  • Er en god kollega med et godt humør og lyst til at sætte præg på forretningens kultur

Vi tilbyder dig

  • En enestående chance for at arbejde med nogle af verdens bedste biler
  • En spændende og udfordrende arbejdsdag i et inspirerende miljø
  • At indgå i et team af passionerede og højt kvalificerede medarbejdere

Ansøgning
Søg venligst stillingen online via linket "Send ansøgning".

Ansøgningsfrist er den 31. august. Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte servicechef Ib Augustini på telefon 40158574.

 


Adresse
Porsche Center Aarhus
Grenåvej 347
8240 Risskov