Tekniker med flair for CAN-BUS og test til Connected Cars


Connected Cars arbejder på et ambitiøst projekt, som er at udvikle og implementere en løsning, som forbinder biler med værksteder og bilens bruger. Løsningen skal bl.a. muliggøre at værkstederne kan reagere proaktivt på opståede service-behov, alvorlige fejlhændelser, ulykker m.m.

Vi har nu mere end 19.000 aktiverede biler i Danmark – et tal, som øges med +2.000 biler om ugen.

Bliv en del af en innovativ virksomhed
Dine primære arbejdsopgaver som tekniker hos Connected Cars vil være i samarbejde med udviklingsteamet, at teste og kvalitetssikre den software, som læser data ud af både nye og ældre biler. Du vil bruge en del af din tid på at designe og gennemføre testprocedurer af software på systematisk vis samt varetage generelle praktiske opgaver, såsom prøvemontering af hardware, reklamationshåndtering, svare på tekniske henvendelser fra forhandlere. Du vil selv skulle skabe rammerne for dit arbejde.
 
Du vil i forbindelse med opgaveløsninger være i tæt kontakt med vores udenlandske leverandør, derfor er færdigheder på engelsk i både skrift og tale en forudsætning for at kunne løse jobbet.

Fortrolig med testudstyr og dyb forståelse for bilens elektroniske opbygning
Din tilgang til dit arbejde er struktureret, systematisk og selvstændig. Samtidigt formår du at tænke kreativt i måden du løser opgaver på.
Du har en baggrund som tekniker, teknisk rådgiver, servicetekniker eller autoelektromekaniker, gerne med speciale i Semler Gruppens mærker. Herudover har du:

  • Stor viden og interesse for CAN-bus, elektronisk opbygning af biler og styreenheder, samt ODIS-testere
  • Kørekort til minimum kategori B
  • Evner til at indgå i et dynamisk team med stor omskiftelighed af ansvar og opgaver
  • Gode engelskkundskaber i både skrift og tale

Et spændende job med mulighed for at påvirke fremtidens eftermarked
Du bliver en del af et nyt forretningsområde – og får et kig ind i fremtiden. Vi er et ungt, uformelt og engageret team, der alle ser målet som den vigtigste opgave. Vi arbejder i et innovativt miljø, med stort ansvar, og vi sætter barren højt.
Vi tilbyder en løn, som er i overensstemmelse med dine personlige kvalifikationer, en attraktiv pensionsordning og diverse personalegoder. Du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Lyder det som noget for dig?
Søg venligst online via linket "Send ansøgning" nederst på siden.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Lauge Brænder på telefon 2058 6016.

Enhver ansøgning og forespørgsel behandles naturligvis fortroligt.


Adresse
Connected Cars
Banemarksvej 2B
2600 Glostrup