Servicerådgiverelev til Semler Retail Køge


Til vores forretning søger vi nu en handelselev med speciale i autobranchen, der under uddannelsen har lyst til at specialisere sig som servicerådgiver.
 
Brænder du for at levere god kundeservice, og vil du være med til at sikre den fortsatte positive udvikling i vores forretning? Er du engageret, udadvendt og ønsker du at udvikle dig og give dine kunder en unik oplevelse hver eneste dag? Så er du muligvis egnet til at blive optaget på vores næste hold af elever, der sammen med os skal skabe fremtidens bilforhandler.
 
Hvem er vi?
Det er vores ambition, at vi vil tilbyde vores kunder en enestående oplevelse, hver gang de besøger vores showrooms eller værksteder. Derfor har vi sat kundetilfredshed højest på vores agenda - og derfor leder vi nu efter en elev, der sammen med os vil gå den ekstra mil for at sikre den høje kundetilfredshed.
 
Vi søger en elev, der har lyst til at uddanne sig som servicerådgiver hos os, hvor du vil stifte bekendtskab med nogle af Danmarks største bilbrands: Volkswagen, Audi og SKODA. Under uddannelsen vil vi sammen finde ud af, hvilket brand du brænder mest for og passer bedst til.
 
Uddannelsesforløbet
I løbet af din uddannelse vil du veksle mellem at deltage i undervisning på Erhvervsskolerne i Aars og være i erhvervsfaglig praktik i vores forretning i Køge.
 
Hvem er du?
Vigtigst af alt er din personlige holdning til og adfærd overfor dine fremtidige kunder og kolleger. Du er både empatisk og ambitiøs med en ydmyg tilgang til det at lære, og du vil gerne skabe resultater, der ligger væsentligt over gennemsnittet.
Vi forestiller os, at du er vild med biler, har et godt humør, er smilende og udadvendt, samt brænder for at give vores kunder en unik og relationsskabende oplevelse. Du forstår desuden at møde dine kunder i øjenhøjde.
 
Du har en uddannelsesmæssig baggrund med enten en gennemført EUX, HG2, EUD (grundforløb 2), HTX/STX/HF (suppleret med 10 ugers grundforløb) eller HHX (suppleret med 5 ugers grundforløb).
 
Vi forventer desuden følgende:
  • Du har erfaring med kundeservice
  • Du har god talforståelse
  • Du har et stort personligt drive og er selvigangsættende
  • Du er vedholdende og holder altid, hvad du lover
  • Du er fleksibel
  • Du har kørekort
Lyder det som noget for dig?
Søg venligst stillingen online via linket "Send ansøgning" nedenfor.
 
Ansøgningsfrist er d. 30. september 2018, men ansøgningerne behandles løbende.
 
Vi forventer, at du kan tiltræde stillingen pr. 1. november 2018.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte servicechef Lasse Bøgelund på telefon 3044 8977.

Adresse
Semler Retail Køge
Tangmosevej 110
4600 Køge