Salgsrådgiver til Volkswagen Aalborg


  • Vil du være en del af vores professionelle salgsteam og sælge biler af absolut højeste kvalitet?
  • Har du erfaring fra et lignende job og lyst til at komme videre i en af bilbranchens største virksomheder?
  • Kan du se dig selv i en fremtid som ambassadør for et af de mest innovative bilmærker i verden?
Så er du måske vores nye, dygtige salgsrådgiver til Volkswagen personbiler hos Volkswagen Aalborg.
 
Fokus på kunden og hinanden
Vores nøgleord er troværdighed, loyalitet og et højt energiniveau. Du bliver en del af et miljø, hvor vi gennem stærkt teamarbejde, lægger vægt på performance og resultater, men hvor det samtidigt er sjovt at gå på arbejde.
 
Vi vil have yderst tilfredse kunder
I din meget udadvendte rolle rådgiver du vores kunder og sælger dem både nye og brugte biler. I dialogen med kunderne spørger du ind til deres behov og formidler den rette finansiering og forsikring.
I det daglige får du et tæt samarbejde med vores reservedelsafdeling og værksted, hvorfor det er vigtigt, at du er en teamplayer.
 
Du behersker godt købmandskab og sikrer langvarige kunderelationer
Du har minimum 3 års erfaring med salg af fabriksnye biler. Det er vigtigt, at du brænder for god service og kan kommunikere med mennesker på alle niveauer. Det falder dig naturligt at knytte tætte og langvarige kundeforhold, og høj kundetilfredshed er dit drive. Du kan arbejde detaljeorienteret og kvalitetsbevidst med kundehåndteringssystemer, og tal skræmmer dig ikke. Du skal være indstillet på weekendarbejde.
Har du kendskab til Volkswagen, ŠKODA, Audi eller SEAT og vores sælgerværktøjer, er det en fordel, men ikke et krav.
 
Gode udviklingsmuligheder
Hos Volkswagen Aalborg gør vi meget for, at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde. Vi bakker dig op med relevant uddannelse og de nyeste salgssystemer og -værktøjer. Du kommer på produkttræning på nye modeller, så du er opdateret på viden til at rådgive kunderne bedst muligt.
 
Din løn er en kombination af fast grundløn og bonus, som forhandles efter kvalifikationer. Vi tilbyder desuden firmabil, mobiltelefon, frokostordning, pension og andre fordelagtige medarbejdergoder.
 
Ansøgning
Søg venligst stillingen online via linket ”Send ansøgning” nedenfor.
 
Ansøgningsfrist er d. 24. juli 2018.
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Jan Aarup-Jensen på telefon 4085 0075.
 

Adresse
Volkswagen Aalborg
Ny Kærvej 47
9000 Aalborg