Salgskoordinator til Semler Retail Gladsaxe


Hos Semler Retail Gladsaxe søger vi en ny kollega til vores salgskoordinatorteam for mærkerne SKODA & Volkswagen.
  • Har du lyst til et spændende job med udfordringer?
  • Har du flair for tal ?
  • Har du kendskab til DMR og erfaring fra bilbranchen ? - og mod på nye udfordringer?
Hvis du kan svare ja til ovenstående, er du måske vores nye salgskoordinatorer.
 
Stillingen
Som salgskoordinator vil dine primære opgaver være indregistrering og fakturering af nye og brugte biler - i tæt samarbejde med vores salgsrådgivere. Du vil have en stor kontaktflade med både salgsorganisationen, interne relationer og eksterne samarbejdspartnere, og din dagligdag vil byde på mange forskelligartede udfordringer.
 
Om dig
Du har et naturligt positivt drive, evner at arbejde selvstændigt, men også i samarbejde med andre. Du har flair for tal, har sans for kvalitet, udviser personligt engagement og forstår at prioritere opgaver. Du har stor ansvarsfølelse, er initiativrig og har lyst til at opnå viden om nye arbejdsopgaver.
 
Du har godt humør, er effektiv og fleksibel. Du besidder en omhyggelig, grundig og systematisk arbejdsstil og arbejder med stor dedikation. Du er nysgerrig og nyder at have mange bolde i luften.
Du har erfaring fra bilbranchen og har arbejdet med DMR.
 
Vi tilbyder
Et attraktivt job, samarbejde med gode kolleger, daglige udfordringer og selvstændige opgaver. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt på vores adresse i Søborg.
 
Interesseret?
Søg venligst stillingen online via link på stillingsopslaget, som du finder på www.semler.dk under menuen Karrierecenter/Ledige stillinger.
 
Ansøgningsfrist er den 19. februar 2019.
 
Enhver ansøgning og forespørgsel behandles naturligvis fortroligt.
 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Lone Jarl på telefon 43 22 33 22.
 

Semler Gruppen er Danmarks største koncern i bilbranchen. Det kræver blandt andet en velfungerende intern organisation, som består af de bedste kompetencer og rette hænder til at udføre opgaverne. I Semler Gruppen forstår vi værdien af kompetente og motiverede medarbejdere, hvorfor det er vigtigt for os at prioritere vores medarbejderes arbejdsglæde i dagligdagen.

Adresse
Semler Retail Gladsaxe
Dynamovej 5
2860 Søborg