Salgskoordinator til Semler Agro i Vejrup


Semler Agro er Danmarks største spiller i landbrugsmaskinbranchen. Dette kræver blandt andet en velfungerende intern organisation, som består af de bedste kompetencer og rette hænder til at udføre opgaverne. I Semler Agro forstår vi værdien af kompetente og motiverede medarbejdere.

Har du erfaring med salgskoordination af større produktmængder, gerne inden for landbrugsmaskine- eller bilbranchen, men det er ikke et krav, og har du et stort servicegen? Så er du måske vores nye kollega.

Som salgskoordinator i Semler Agro vil dine primære opgaver være at bestille nye John Deere, Väderstad og Sulky maskiner i tæt kontakt med vores salgsorganisation.

Du får et job med mange forskelligartede udfordringer, men samtidig også mere rutinemæssige opgaver.

Udover bestilling af nye produkter vil du få ansvaret for udarbejdelsen af fremtidige bestillingensplaner ud fra den aktuelle lager status samt styring af de maskiner vi til en hver tid har på lager.

Du bliver en fast del af vores produkt og salgsteam Vejrup. Teamet har til opgave at administrere en stor og spændende organisation, som på sigt kan tilfredsstille dine ønsker om udvikling -enten i en faglig eller organisatorisk retning.

Om dig
Du har erfaring med lignende opgaver og sidder måske allerede i en salgskoordinator stilling. Vi vægter, at du som person er engageret, struktureret, pligtopfyldende og har fokus på detaljen. Du kan arbejde selvstændigt, men fremfor alt fungerer du godt i samspil med andre og er positivt indstillet, selv under pres. Du er selvfølgelig opsat på at tage ansvar og yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt.

Du tilbydes et spændende og afvekslende job i et godt uformelt miljø, der er karakteriseret ved frihed under ansvar og hvor god tone og humor vægtes højt i hverdagen.

Du skal kunne kommunikere både mundtligt og skriftligt på engelsk – udover dansk og være rutineret bruger af Office-pakken inkl. Excel.

Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation med markedets stærkeste brands, gode kolleger og mulighed for personlig og faglig udvikling.

Ansøgning
Lyder dette som noget for dig? så søg venligst stillingen online via knappen nedenfor.

Ansøgningsfrist er søndag den 1. juli 2018, men der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Skau Foged, Solution Center Manager, på tlf. 26791949.

 


Adresse
Semler Agro - Vejrup
Vejrup Industrivej 2, Vejrup
6740 Bramming