Salgskonsulenter til Semler Agro - Lolland Falster


Kan du se dig selv arbejde for en ambitiøs landbrugsvirksomhed i rivende udvikling? Og ønsker du et job som nytænkende salgskonsulent med dygtige kollegaer og masser af muligheder?
 
Semler Agro er i gang med at etablere sig på Lolland og er derfor ved at indrette et værksted og salgskontor her. Vi vil på vores nye lokation få support fra vores afdelinger i Næstved og Odense, hvor der er 53 ansatte med 31 serviceteknikere og 27 servicebiler. I den forbindelse søger vi to friske salgskonsulenter, der har lyst til at blive en del af holdet med base på Lolland.

Om jobbet
Dine opgaver bliver at planlægge og gennemføre salgsbesøg til landmænd og maskinstationer. Du sælger koncepter og løsninger, hvor du vil få støtte af en række eksperter på hver deres område i den videre kunderelation. Du vil referere direkte til salgschefen.
 
Dine opgaver som salgskonsulent vil være at skabe langsigtede kunderelationer til en udvalgt kundegruppe. Du får et job med mange forskelligartede udfordringer, men samtidig også mere rutinemæssige opgaver.

Profilen vi søger
Optimalt kommer du fra branchen - alternativt fra beslægtede brancher. Du har nogle års B2B erfaring med salg af serviceydelser, koncepter og løsninger, hvor tilliden til dig og din person har været afgørende for din succes.
 
Du har erfaring som sælger, uddannet Agronom, Agrarøkonom, Landbrugstekniker, landbrugsmaskinmekaniker eller lignende. Du har et indgående kendskab til landbruget og brænder for landbrugsmaskiner.
 
Vi har travlt hos Semler Agro A/S, og derfor er det vigtigt, at du er i stand til at bevare overblikket og tage ansvar for flere opgaver på en gang. Du motiveres af nye udfordringer samt udsigten til at være med på en vækstrejse i en ambitiøs virksomhed.
 
Du besidder evnen til opsøgende salg, samt kender værdien af høj kundeservice og langsigtede kunderelationer. Du sætter en ære i at levere en unik kundeoplevelse, hvor salg og service er på højeste niveau, hver dag – hele dagen.
 
Vi vægter, at du som person er engageret, struktureret og er god til at afslutte igangværende opgaver. Du kan arbejde selvstændigt, men fremfor alt fungerer du godt i samspil med andre og er positivt indstillet, selv under pres.
 
Du behersker engelsk i skrift og tale og har gode IT-kundskaber. Kendskab til finansiering og leasing er en fordel.

Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation med markedets stærkeste brands, gode kolleger og mulighed for personlig og faglig udvikling. 
 
Du tilbydes et spændende og afvekslende job i et godt uformelt miljø, der er karakteriseret ved frihed under ansvar og hvor god tone og humor vægtes højt i hverdagen. 

Du bliver en selvstændig del af et velfungerende salgsteam i en meget ekspansiv virksomhed, som er Danmarks største inden for sit felt. Dertil kommer en attraktiv indtjening, som er baseret på dine resultater. Sagt med andre ord. Vi tilbyder hårdt arbejde, og kan du levere varen, er afregningen i top.

Om Semler Agro
Vi er en landsdækkende maskinforretning med mærkerne John Deere, Väderstad, Kramer og Sulky og vi har en klar ambition om, at være den bedste samarbejdspartner for landbruget. Dette kræver blandt andet en velfungerende intern organisation, som består af de bedste kompetencer og rette hænder til at udføre opgaverne.

I Semler Agro vil vi gerne skubbe til opfattelsen af den traditionelle maskinforhandler, og vi arbejder på endnu flere tiltag, der skal øge vores service - alt sammen for at kunne give landbruget de bedste betingelser for at skabe en succesfuld forretning. Vil du med på den rejse, så send os en ansøgning.
Lær mere om os på www.semleragro.dk

Ansøgning
Lyder dette som noget for dig? så søg venligst stillingen online via linket på stillingsopslaget her-  

Ansøgningsfrist er den 9. august 2019, men der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Jan Bjerg på 20 47 92 56 eller Salgsdirektør Lars Frederik Henningsen på 24 90 26 12.

Adresse
Semler Agro - Lolland
Lolland
0000 Lolland