Salgsansvarlig til Volkswagen Amager


  • Har du erfaring fra et lignende job og lyst til at komme videre i en af bilbranchens største virksomheder?
  • Kan du se dig selv i en fremtid som ambassadør for nogle af de mest innovative bilmærker i verden?
  • Brænder du for kundepleje og godt købmandskab?

 
Vi tilbyder en spændende stilling som salgsansvarlig for Volkswagen personbiler på Amager.
 
Ansvar for salgsaktiviteter og afdelingsperformance
Med reference til salgschefen er dine arbejdsopgaver en blanding af opfølgning på afdelingsaktiviteter og resultatopnåelse samt personligt salgsarbejde.
 
De primære arbejdsopgaver vil være :

  • Tilsikre at salget i afdelingen sker på en såvel for kunden som for virksomheden tilfredsstillende vis og i overensstemmelse med gældende lovgivning
  • At alle medarbejdere i salgsafdelingen arbejder målrettet mod høj kundetilfredshed, indfrielse af salgsmål og tilfredsstillende rentabilitet
  • Deltage aktivt i salgsarbejdet og salgsfremmende aktiviteter
  • Daglig planlægning og "light" ledelse
  • Være inputgiver til lokal annoncering og kampagner
  • Sikre lokal iværksættelse og forankring af tiltag og aktiviteter med henblik på at indfri forventninger til kundetilfredshed, økonomi og volumen

 
Handlekraftig med gennemslagskraft
Vi forventer, at du kan dokumentere erfaring og gode resultater fra en lignende stilling. Du er idérig med en strategisk vinkel på opgaverne og arbejder struktureret og vedholdende i målsætning og opfølgning.
Du er kendetegnet ved godt humør og en motiverende tilgang til dine omgivelser
Du har en meget kundeorienteret profil og forståelse for arbejde med kunderelationspleje (CRM).
 
Behageligt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone
Du får en spændende stilling i et dynamisk bilhus med fokus på arbejdsprocesser og tværfagligt samarbejde. Vi bakker dig op med relevant uddannelse og de nyeste salgssystemer og -værktøjer.
Du kommer på produkttræning på nye modeller, så du er opdateret på viden til at rådgive kunderne bedst muligt.
Din løn er en kombination af fast grundløn og bonus, som forhandles efter kvalifikationer. Vi tilbyder desuden firmabil, mobiltelefon, frokostordning samt pension og andre fordelagtige medarbejdergoder.
 
Interesseret ?
Søg venligst stillingen online via linket "Send ansøgning".
 
Ansøgningsfrist er den 16. december 2018.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Fog på telefon 21290280.

 


Adresse
Volkswagen Amager
Englandsvej 437
2770 Kastrup