Reservedelsrådgiver til Semler Retail Risskov


Vi søger en positiv og serviceminded reservedelsrådgiver, som vil arbejde med nogle af markedets bedste produkter. Hos Semler Retail Risskov forhandler vi udover Volkswagen også Audi og SKODA.

Her er din chance for at komme med på et energisk reservedelsteam, som i en travl hverdag altid har kunden i centrum og vægter den høje kvalitet.

Du kommer til at indgå i et nyopstartet planlægningsteam, hvis vigtigste opgave er at forberede og planlægge værkstedsarbejdet bedst muligt, således kunden kun skal forbi én gang.

Jobprofil

  • Forberedelse af reservedelsordrer samt ekspedition af internt værksted
  • Ekspedition af kunder via telefon
  • Ad hoc opgaver på lageret

Personprofil

  • Du arbejder struktureret og har gode samarbejdsevner
  • Du sætter kunden i centrum og har forståelse for at være en del af serviceprocessen, som vi arbejder ud fra
  • Du er velafbalanceret, professionel og har humor
  • Du har flair for IT
  • Du har erfaring inden for mærkerne Volkswagen, SKODA og Audi. Ligeledes er kendskab til Elsa og Autocore et plus

Vi tilbyder

  • Et udfordrende job, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt
  • En stilling i et velfungerende team med dedikerede kolleger
  • Du bliver en del af Danmarks største koncern i bilbranchen med 100 års erfaring inden for import og salg af biler
  • Løn i overensstemmelse med dine personlige kvalifikationer, samt attraktive personalegoder

Lyder det som noget for dig?
Søg venligst stillingen online via linket "Send ansøgning".

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte reservedelschef Martin Pedersen på telefon 51702927.

Ansøgningsfrist er den 26. august 2018. Samtaler afholdes dog løbende.

Tiltrædelse pr. 1 november 2018 eller efter aftale.

 


Adresse
Semler Retail Risskov
Grenåvej 347
8240 Risskov