Reservedelsrådgiver til Semler Retail Køge


Vi søger en positiv og serviceminded reservedelsrådgiver, som vil arbejde med nogle af markedets bedste produkter.
 
Bliv en del af en moderne forhandler
Vi sælger reservedele og tilbehør af højeste kvalitet, og vores faciliteter svarer selvfølgelig hertil. Du vil komme til at arbejde sammen med dine kolleger på et lager i absolut topklasse, hvor vores højeste prioritet er orden, glade medarbejdere og slutoplevelsen hos kunden. Du vil få stor mulighed for at sætte dit præg på arbejdsopgaverne, som bl.a. vil omfatte:
  • Stor interaktion afdelingerne i mellem for at sikre det optimale slutresultat
  • Et reservedelslager der konstant skal tilpasses, så vi har den rette beholdning
  • Sikre at kunden går herfra med en yderst tilfredsstillende oplevelse
  • Forberedelse af ordrer og andre ad-hoc opgaver
Du indgår i et eftermarkedsteam af entusiaster, hvor vores største fokus er kvaliteten i arbejdet og den gode kundeservice. Vi har et godt og positivt arbejdsmiljø, og du kommer til at indgå i et bredt samarbejde med resten af reservedelspersonalet, vores værksted og salgsafdelingen.
 
Du har den rette holdning og er åben for nye indtryk
Du har den rette indstilling og har flair for ny teknologi. Du sætter en ære i at vide alt om dit felt og søger aktivt information på egen hånd. Du har erfaring fra en lignende stilling, eller en mekanisk baggrund, og brænder for bilbranchen og vores mærker. Vi ser gerne, at du:
  • Har kendskab til Volkswagen-, Audi-, og SKODA-systemer
  • Har lyst til at blive en del af et struktureret og moderne reservedelslager
  • Har øje for detaljen og går op i at levere en god kundeservice ved disken eller via telefonen
  • Vil levere den højeste kvalitet hver gang
Du får gode udviklingsmuligheder
Hos Semler Retail Køge gør vi meget for at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde. Du kommer både til at ekspedere et stort hold af engagerede mekanikere og til at rådgive og ekspedere vores kunder – dette både telefonisk og ansigt til ansigt. Alt dette kræver et godt kendskab til vores mærker, hvilket vi sørger for at klæde dig grundigt på til.
 
Du bliver en del af Danmarks største koncern i bilbranchen med mere end 100 års erfaring inden for import og salg af biler. Vi tilbyder en løn efter dine kvalifikationer, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.
 
Lyder det som noget for dig?
Søg venligst stillingen online via linket "Send ansøgning" nedenfor.
 
Ansøgninger behandles løbende, så søg gerne stillingen hurtigst muligt.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte servicechef Lasse Bøgelund Pedersen på telefon 4322 3191.

Adresse
Semler Retail Køge
Tangmosevej 110
4600 Køge