Reservedelselev til Semler Retail Hillerød


Er du vores nye reservedelselev hos Semler Retail Hillerød?
 
Til Semler Retail Hillerød søger vi nu en engageret reservedelselev, der har lyst til at tilegne sig en handelsuddannelse med fokus på salg, lager, indkøb af autoreservedele samt tilbehør.
 
Hos os vil du komme til at arbejde med et brand og en forretning i rivende udvikling. Du vil, mens du uddanner dig hos os, indgå i et team med fantastiske kolleger og desuden blive en del af en forretning, hvor vi ser os selv som en stor familie.
 
Du får gode udviklingsmuligheder og bliver en del af en serviceorienteret forhandler
Du vil komme til at arbejde i en spændende og travl forretning, som er en del af en stor organisation. Du vil sammen med dine kolleger arbejde på et lager i absolut topklasse, hvor vores højeste prioritet er orden, glade medarbejdere og slutoplevelsen hos kunden.
 
Du vil i stillingen stifte bekendtskab med mange forskellige arbejdsopgaver, som vi dagligt beskæftiger os med i vores afdeling. Det gælder bl.a.:
  • Reservedels- og tilbehørssalg, samt tilbudsgivning internt og eksternt
  • Hjembestilling af relevante reservedele i samarbejde med vores teknikere og kunder
  • Daglig varemodtagelse og oprydning på reservedelslageret, så det altid fremstår præsentabelt
  • Analysering af lagerbeholdninger og tilpasninger heraf, hvor det giver mening
  • Forberedelse af værkstedsordrer i vores it-system ud fra bilens historik
Du vil under din uddannelse blive grundigt oplært og få et stort kendskab til vores varer og brands, Volkswagen, Audi og SKODA, samtidigt med at du vil have meget kundekontakt. Dine arbejdsdage vil være afvekslende, og du vil opleve nye spændende udfordringer dagligt.
 
Som led i din kontinuerlige uddannelse, vil vi klæde dig på til at hjælpe kunderne både nu og fremadrettet. Arbejdsmiljøet er positivt, og vi vil løbende have fokus på dine udviklingsmuligheder i organisationen.
 
Interesse for biler og kundekontakt
Vi forventer, at du er udadvendt, serviceminded og har masser af gå-på-mod. I din tilgang til arbejdet har du en udpræget ordenssans og udviser et højt serviceniveau. Du formår at arbejde selvstændigt og kan håndtere mange bolde i luften, samtidigt med at du nemt indgår som en del af et team og er god til at samarbejde. Du er desuden mødestabil, og du har naturligt flair for IT.
 
For at kunne blive optaget på forløbet, skal du have en uddannelsesmæssig baggrund med enten en gennemført EUX, HG2, EUD (grundforløb 2), HTX/STX/HF (suppleret med 10 ugers grundforløb) eller HHX (suppleret med 5 ugers grundforløb).
 
Din uddannelse
Din uddannelse tager 2 år, og du vil i løbet af denne periode veksle mellem at deltage i undervisning eksternt og være i erhvervsfaglig praktik i vores forretning. Du vil efter endt uddannelse både have en handelsuddannelse samt være certificeret reservedelsrådgiver – en uddannelse, som er gyldig i hele Europa, og som samtidig er godkendt af alle mærkerne under Volkswagen AG.
 
Lyder det som noget for dig?
Søg venligst stillingen online via linket "Send ansøgning" nedenfor.
 
Ansøgningsfrist er d. 1. oktober 2018, men ansøgningerne behandles løbende, så søg gerne stillingen snarest muligt.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte servicechef Morten Skjønberg Larsen på telefon 2891 3855.

Adresse
Semler Retail Hillerød
Egespurs Allé 1
3400 Hillerød