Reservedelselev til Semler Retail Gladsaxe


Til en af Danmarks største autoriserede Volkswagen- og SKODA-forhandlere søger vi nu en engageret reservedelselev, der har lyst til at tilegne sig en handelsuddannelse med fokus på salg, lager, indkøb af autoreservedele samt tilbehør.
 
Du vil i løbet af din uddannelse stifte bekendtskab med mange forskellige arbejdsopgaver, som vi dagligt beskæftiger os med. Det gælder bl.a.:
  • Reservedels- og tilbehørssalg, samt tilbudsgivning internt og eksternt
  • Hjembestilling af relevante reservedele i samarbejde med vores teknikere og kunder
  • Daglig varemodtagelse og oprydning på reservedelslageret, så det altid fremstår præsentabelt
  • Analysering af lagerbeholdninger og tilpasninger heraf, hvor det giver mening
  • Forberedelse af værkstedsordrer i vores it-system ud fra bilens historik
Ansvar og spændende udfordringer
Vi tilbyder en elevplads i en spændende og travl forretning med mere end 100 gode kolleger, hvor vi særligt lægger vægt på god service, engagement og samarbejde.
 
Du vil under din uddannelse blive grundigt oplært og få et stort kendskab til vores varer, samtidigt med at du vil have meget kundekontakt. Arbejdsmiljøet er positivt, og vi vil have fokus på dine udviklingsmuligheder i organisationen. I løbet af uddannelsen vil du modtage løn i henhold til overenskomsten.
 
Interesse for biler og kundekontakt
Du har en uddannelsesmæssig baggrund med en gennemført EUX, HHX, STX eller HG samt en grundforløbseksamen i handel med speciale (salg).
 
Vi forventer, at du er udadvendt, serviceminded og har masser af gå-på-mod. I din tilgang til arbejdet har du en udpræget ordenssans og udviser et højt serviceniveau. Du formår at arbejde selvstændigt og kan håndtere mange bolde i luften, samtidigt med at du nemt indgår som en del af et team og er god til at samarbejde. Du er desuden mødestabil, og du har naturligt flair for IT.
 
Lyder det som noget for dig?
Søg venligst stillingen online via linket "Send ansøgning" nedenfor.
 
Ansøgningsfrist er d. 22. juli 2018, men ansøgningerne behandles løbende.
 
Vi forventer, at du kan tiltræde stillingen pr. 1. september 2018 eller efter nærmere aftale.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte reservedelschef Emil Pind på telefon 4322 3293.

Adresse
Semler Retail Gladsaxe
Dynamovej 5
2860 Søborg