Reservedels- og tilbehørselever til Audi Gladsaxe


Audi Gladsaxe søger to engagerede reservedels- og tilbehørselever, der har lyst til at tilegne sig en handelsuddannelse indenfor salg, lager og indkøb af reservedele og tilbehør i et af Nordeuropas største og mest eksklusive bilhuse.

Vi oplever en stigende kundetilgang til forretningen, og søger derfor to handelselever, som i løbet af den 2-årige elevperiode kommer til at beskæftige sig med bl.a.

  • Reservedels- og tilbehørssalg og tilbudsgivning internt og eksternt
  • Hjembestilling af relevante reservedele og tilbehørsartikler
  • Etablering og ajourføring af tilbehørsudstillinger, planlægning af tilbehørskampagner i samråd med vor tilbehørsansvarlige, udstilling af udvalgt tilbehør på showroom- og demobiler
  • Trimning og oprydning af reservedelslageret, så det altid fremstår præsentabelt
  • Analysering af lagerbeholdninger og tilpasninger heraf, hvor det giver mening
  • Løbende lageroptællinger, indbygning af nye reservedelsnumre - samt mange andre spændende opgaver

Interesse for biler og kundekontakt
Du har en stor interesse for biler og handel og har gennemført EUX-HHX-STX-HG. Desuden forventer vi, at:

  • Du er udadvendt, serviceminded og har masser af gå-på-mod
  • Du har flair for IT og prioriterer et højt serviceniveau
  • Du har en udpræget ordenssans og er mødestabil
  • Du indgår naturligt i et ungt reservedels- og tilbehørsteam og er god til at samarbejde
  • Du kan arbejde selvstændigt og trives med mange bolde i luften

Ansvar og spændende udfordringer
Vi tilbyder en elevplads i en spændende virksomhed med gode kolleger, hvor der lægges stor vægt på god service, kundebetjening og samarbejde.

  • Du får et stort varekendskab og meget kundekontakt
  • En turnusordning med skiftevis placering i reservedele og tilbehør giver dig et indgående kendskab til begge forretningsområder
  • Et positivt arbejdsmiljø med godt humør
  • Løn i henhold til overenskomst

Lyder det som noget for dig?
Søg venligst online via linket "Send ansøgning".

Ansøgningsfrist er den 30. juni 2018, men vi afholder samtaler løbende.

Vi forestiller os, at du kan starte hos os primo august 2018.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte reservedelschef Peter Henriksen på mail pehe@audi.dk eller telefon 21765833.


Adresse
Audi Gladsaxe
Turbinevej 1
2860 Søborg