Produktkoordinator til Volkswagen Personbiler


Kunne du tænke dig at arbejde med Danmarks største bilmærke, og være med til at præge markedets foretrukne bilmodeller?
 
Vi tilrettelægger Volkswagens danske produktstrategi centralt i produktteamet i Brøndby. Her søger vi produktchefernes vigtigste kollega – en produktkoordinator.

 
DET LYDER SPÆNDENDE, MEN HVAD GÅR DET UD PÅ?
Som produktkoordinator bliver du en del af vores kompetente produktteam, som hører til vores salgsafdeling. Vi sidder med ansvaret for at tilpasse de biler og udstyr, vi importerer fra Tyskland til Danmark. Du kommer ind i et team med engagerede bilentusiaster, hvor vi kan tilbyde dig muligheden for at lære det danske bilmarked at kende helt ned i detaljen. Dette er vigtigt, når vi beregner, hvilket udstyr vi skal bestille hjem. Udover dine kollegaer i Brøndby vil du også have meget kontakt med vores tyske samarbejdspartnere på fabrikken i Tyskland.     

Opgaver i stillingen vil bl.a. indbefatte:

  • Afrapportering af præstation på salgskanaler
  • Systemvedligeholdelse af konfigurator på volkswagen.dk
  • Bilstatistik: Vedligeholdelse og segmentering af indregistreringsdata
  • Opstilling og udregning af prisindeks i samarbejde med produktchefer
  • Vedligeholdelse og opdatering af modelhierarki systemer
  • Bistå produktcheferne ved udarbejdelse af business cases og produkttiltag

Med et karriereforløb hos os får du en unik mulighed for med tiden at avancere til større ansvarsområder inden for en række af Volkswagens personbilsmodeller.

DÈT GAD JEG GODT – HVEM SØGER I?
Først og fremmest har du – ligesom os andre - en stor interesse i biler. Derudover har du en merkantil uddannelsesbaggrund med i rygsækken kombineret med et par års erfaring. Du har flair for IT og har med stor sandsynlighed brugt denne egenskab i din tidligere erfaring, hvor du har siddet med specifik systemviden og arbejdet med komplekse systemer.
 
Dine kollegaer værdsætter dit ordensgen og din særlige evne til at forenkle kompleks information til et let og forståeligt overblik. Excel er allerede din hjemmebane, men vores egne komplekse systemer, skal vi nok sørge for at oplære dig i, sådan du på sigt også bliver superbruger i dem.  

Med dit pligtopfyldende væsen er du typen, der negler opgaver i første hug takket været være din grundige og omhyggelige arbejdsstil. Vi vil glæde os til at tage imod en engageret og imødekommende kollega, som altid er parat til at hjælpe med kortfristede udfordringer.
 
HVORDAN ANSØGER JEG?
Lyder dette som noget for dig? Så vil vi glæde os til at se din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtale, så søg allerede i dag. Du ansøger via linket nedenfor. 
 
Hvis du godt kunne tænke dig at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Christian Sauer på telefon +45 24960069.


Adresse
Volkswagen
Park Allé 355
2605 Brøndby