Pladesmed til Skadecenter hos Semler Retail Odense


Trives du med at arbejde i en struktureret og planlagt dagligdag, hvor du ved, hvad morgendagen bringer af arbejdsopgaver? Ønsker du samtidigt at have mulighed for at præge din hverdag, hvor vi imødekommer individuelle ønsker og tilpasser dine opgaver ud fra dine kompetencer? Så er du måske vores nye pladesmed.
 
Vi har travlt hos Semler Retail Odense, og vi har derfor brug for endnu en erfaren pladesmed til vores skadecenter.
 
Bliv en del af et topmoderne skadecenter
Vi er et professionelt team af 4 teknikere, 6 pladesmede, 1 lærlinge og 1 klargøringsmedarbejder, som servicerer og reparerer biler af højeste kvalitet. Derfor er din ekspertise og vores faciliteter selvfølgelig i samme klasse. Du vil i stillingen komme til at arbejde med kvalitetsmærker som Volkswagen, SKODA, Audi og Porsche.
 
Vi kan tilbyde:
  • Godt udstyret værksted med egen lift og værktøj
  • Du vil blive en del af en stor og professionel organisation
  • Du vil få rig mulighed for at udvikle dig i dit arbejde gennem nye opgaver og løbende videreuddannelse
Hvor det er muligt, imødekommer vi gerne individuelle ønsker om opgavetyper. Vi vægter desuden frihed under ansvar, og du vil opleve, at du får tilstrækkelig tid til at løse opgaverne, da kvaliteten i arbejdet er alfa og omega
 
Vores forventninger til dig:
  • Du er udlært pladesmed og har erfaring med faget
  • Du går op i at levere den højeste kvalitet hver gang
  • Du trives i en varieret men struktureret hverdag.
  • Du har et godt humør og bidrager positivt til den gode ånd i vores virksomhed
Ansøgning
Søg stillingen online via linket "Send ansøgning" nedenfor.
 
Ansøgningsfrist er den 26. august 2018.
 
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte servicechef Carsten Guldfeldt Christensen på telefon 43223631.

Adresse
Semler Retail Odense
Middelfartvej 50
5200 Odense