Pladesmed til Semler Retail Hillerød


  • Har du lyst til at arbejde på et stort og moderne skadecenter, hvor vi lever af kvalitetsarbejde og at yde god service?
  • Trives du med at arbejde i en struktureret og planlagt dagligdag, hvor du ved, hvad morgendagen bringer af arbejdsopgaver?
  • Ønsker du samtidigt at have mulighed for at præge din hverdag, hvor vi imødekommer individuelle ønsker og tilpasser dine opgaver ud fra dine kompetencer.

Så er du måske vores nye pladesmed?

Vi har travlt hos Semler Retail Hillerød, og har derfor brug for endnu en erfaren pladesmed.

Bliv en del af et topmoderne skadecenter
Vi er et professionelt team på 5 pladesmede, 2 lærlinge og 1 klargøringsmedarbejder.
Vi servicerer og reparerer biler af højeste kvalitet, så derfor er din ekspertise og vores faciliteter selvfølgelig i samme klasse.
Vi har god gulvplads på værkstedet, du får egen lift og værktøj, og følger altid fabrikkens reparationsvejledninger.

En stor og professionel organisation
Vi er en del af Semler Gruppen, der hovedsageligt beskæftiger sig med import, salg og markedsføring af nogle af Danmarks stærkeste bilmærker Audi, Porsche, Volkswagen, SKODA og SEAT, samt import og salg af John Deere landbrugsmaskiner.

Du får gode udviklingsmuligheder
Du vil komme til at arbejde med Volkswagen, SKODA, og Audi. Det er vigtigt for os, at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde gennem nye opgaver og løbende videreuddannelse hos importøren. 
Vi vægter frihed under ansvar, og du vil opleve at du får tilstrækkelig tid til at løse opgaverne, da kvaliteten i arbejdet er alfa og omega.

Du er udlært pladesmed, og har stor erfaring med faget

  • Du går op i at levere den højeste kvalitet hver gang
  • Du kan lide en varieret hverdag med stor fokus på opretning
  • Du har et godt humør og bidrager positivt til den gode ånd i vores virksomhed

Ansøgning
Søg venligst online via linket "Send ansøgning" nederst på siden.

Ansøgningsfrist er den 6. juli 2017.
 
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Skadechef Frank Ryborg på telefon 43223944.


Adresse
Semler Retail Hillerød
Egespurs Allé 1
3400 Hillerød