Mekanikere og Automontører til Semler Retail Risskov


Vi søger mekanikere og automontører til mekanisk værksted i vores travle bilhus.
 
Hos Semler Retail Risskov vil du komme til, at arbejde på biler af absolut højeste kvalitet. Biler med den nyeste teknologi, som efterspørges over hele kloden.

Bliv en del af et topmoderne værksted
Vi vægter i særlig grad frihed under ansvar og du er selv med til at sikre rammerne for dit arbejde, da alles idéer dagligt danner rammerne om vores fælles kurs for høj kundetilfredshed. Kort sagt: Glade medarbejdere skaber glade kunder.

Du skal primært beskæftige dig med service, vedligeholdelse samt fejlfinding og kommer til at indgå i et team af dygtige mekanikere. Vi har et godt og positivt arbejdsmiljø, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige mekanikere, salgsafdelingen og reservedelslageret.

Du får gode udviklingsmuligheder
Hos Semler Retail Risskov gør vi meget for at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde. Både gennem nye opgaver i takt med, at du vokser i jobbet, men også gennem videreuddannelse.

Vi tilbyder en god løn, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder. Du vil blive en del af en stor organisation. Vi er dog ikke større, end at vi hos Semler Retail Risskov ser os selv som en familie, der holder sammen.

Vi ser gerne at du:
• Har lyst til at blive en del af et struktureret og moderne værksted
• Har øje for detaljen og brænder for at levere en god kundeservice
• Går op i at levere den højeste kvalitet hver gang
• Hvis du har kendskab til at arbejde med Volkswagen, SKODA eller Audi er det en fordel, men absolut ikke et krav

Det vigtigste er, at du kommer her, fordi du drømmer om at arbejde med mærker som Volkswagen, SKODA og Audi og har lyst til at blive en del af vores familie.

Ansøgning
Søg venligst stillingen online via linket nedenfor.

Ansøgningsfrist er den 25. maj 2018, men der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Servicechef Joos Gregersen på telefon 3069 5791.

 


Adresse
Semler Retail Risskov
Grenåvej 347
8240 Risskov