Mekaniker til Volkswagen Amager


Vi søger snarest en dygtig Volkswagen-mekaniker til mekanisk værksted i vores travle bilhus.
 
Bliv en del af et topmoderne værksted
Vi servicerer og reparerer biler af højeste kvalitet, så derfor er vores faciliteter i samme klasse. Du får dit eget værktøj, liftkasse og it-pakke fra start, så du er klar til arbejdet.
 
Du skal primært beskæftige dig med vedligeholdelse og reparation af nyere Volkswagen-biler og kommer til at indgå i et team af flere dygtige teknikere, hvor vi har stor fokus på kvalitet og høj kundetilfredshed. Vi har et godt og positivt arbejdsmiljø, og du kommer til at indgå i et bredt samarbejde med de øvrige mekanikere, salgsafdelingen, reservedelslageret samt din værkstedschef.
 
Du får gode udviklingsmuligheder
Hos Volkswagen gør vi meget for, at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde. Både gennem nye opgaver, i takt med at du vokser i jobbet, men også gennem videreuddannelse. Vi belønner dit hårde arbejde, og så tilbyder vi dig sundhedssikring, frokostordning og andre fordelagtige medarbejdergoder.
 
Vi forventer, at du:
  • Har en uddannelse som mekaniker, gerne med erfaring i Volkswagen - men det er ikke et krav
  • Er teknisk velfunderet og ansvarsbevidst
  • Prioriterer et højt kvalitetsniveau
  • Kan arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret
  • Sætter en ære i at aflevere et godt stykke arbejde
  • Er en god kollega og en udpræget holdspiller
  • Har et godt humør og lyst til at sætte dit præg på forretningens kultur
Vi kan tilbyde dig:
  • Spændende og udfordrende arbejdsdage i et godt team
  • Et godt arbejdsmiljø med moderne faciliteter og udstyr
  • Et tæt samarbejde med gode kolleger i et moderne bilhus
  • Løn efter kvalifikationer
Ansøgning
Søg venligst stillingen online via linket "Send ansøgning".
 
Ansøgningsfrist er den 11. juni 2018.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedschef Steven Hilstrøm på telefon 3147 8744.
 
Vi ser frem til at høre fra dig.

Adresse
Volkswagen Amager
Englandsvej 437
2770 Kastrup