Mekaniker til Semler Retail Hillerød


Vi søger snarest en dygtig mekaniker, der kan bidrage i en ny funktion, på værkstedet i vores travle bilhus.
 
Hos Semler Retail Hillerød vil du komme til at arbejde med biler af absolut højeste kvalitet. Biler med den nyeste teknologi, som efterspørges over hele kloden.
 
Bliv en del af et topmoderne værksted
Vi servicerer og reparerer biler af højeste kvalitet, og vores faciliteter er selvfølgelig i samme klasse. Du får din egen tester, der altid er opdateret med de seneste fabrikssystemer og diagnoseværktøjer. Du får desuden dit eget værktøj, liftkasse og it-pakke fra start, så du er klar til arbejdet.
 
Du kommer til at indgå i et team, hvor vi har stor fokus på kvalitet og høj kundetilfredshed. Vi har et godt og positivt arbejdsmiljø, og du kommer til at indgå i et bredt samarbejde med de øvrige mekanikere, salgsafdelingen, reservedelslageret samt din værkstedschef. Kort sagt er vi din nye familie, når du er på arbejde.
 
Vi forventer, at du:
  • Har en uddannelse som mekaniker, gerne med erfaring i Volkswagen eller SKODA - men det er bestemt ikke et krav.
  • Er teknisk velfunderet og ansvarsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret
  • Sætter en ære i at aflevere et godt stykke arbejde
  • Er en god kollega og en udpræget holdspiller
  • Har et godt humør og lyst til at sætte dit præg på forretningens kultur
Du får gode udviklingsmuligheder
Hos Semler Retail Hillerød gør vi meget for, at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde. Både gennem nye opgaver i takt med, at du vokser i jobbet, men også gennem videreuddannelse, hvor du fra start skal vælge et fokusområde, du ønsker at specialisere dig indenfor.
 
Vi tilbyder en god løn, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder. Du vil blive en del af en stor organisation, men vi er dog ikke større, end at vi hos Semler Retail Hillerød ser os selv som en familie, der holder sammen.
 
Ansøgning
Søg venligst stillingen online via linket "Send ansøgning" nedenfor.
 
Vi behandler ansøgningerne løbende. Vi venter gerne på den rette, men slår til når vi finder ham eller hende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte servicechef Morten S. Larsen på telefon 2891 3855.

Adresse
Semler Retail Hillerød
Egespurs Allé 1
3400 Hillerød