Marketingsassistent til Semler Agro


Har du erfaring med sociale medier, traditionel markedsføring og grafisk arbejde? Brænder du for at kommunikere fede tekster og visuelle historier? Så er du muligvis vores nye marketingsassistent, der skal være med til at løfte Semler Agros marketingsaktiviteter til nye højder. 

Om Jobbet
I rollen som marketingsassistent skal du være med til at sikre support og støtte i de daglige opgaver i marketingsafdelingen.

Mere konkret vil dine opgaver bl.a. omfatte:
  • Planlægning, forberedelse og oprettelse af SoMe opslag
  • Udarbejdelse og klargøring af video og foto materiale
  • Div. grafisk produktion og layout - til online og print
  • Udvikling og produktion til website
  • Udbredelse af salgsannoncer til udlandet
  • Vedligeholdelse af kundedatabaser, herunder Navision CRM
  • Support til salgsafdelingen med nødvendigt marketingmateriale
  • Andre ad hoc-opgaver og forfaldende administrative opgaver
Profilen vi søger 
Din nysgerrighed og passion for marketing gør, at du kan pakke vores budskaber ind i velformuleret og målrettet content. Du er detaljeorienteret og går op i at levere den højeste kvalitet, men forstår samtidig altid at overholde deadlines.

Vi forestiller os desuden, at du:
  • Har erfaring med markedsføring fra tidligere jobs
  • Har relevant baggrund indenfor kommunikation
  • Er serviceminded og åben over for praktiske opgaver
  • Er fortrolig med MS Office og har kendskab til grafiske programmer
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Kendskab til EPI-server eller lignende CMS-systemer er en fordel, men ikke et krav.
 
Det kan du forvente af os  
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation med markedets stærkeste brands. Som en del af en stor veletableret organisation får du mange gode kolleger, velordnede forhold, mulighed for personlig og faglig udvikling, og en lang række personalegoder udover en løn, som er i overensstemmelse med dine kvalifikationer.  
 
Du tilbydes et spændende og afvekslende job i et godt uformelt miljø, der er karakteriseret ved frihed under ansvar og hvor god tone og humor vægtes højt i hverdagen.  
Du vil desuden få en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring, og sidst men ikke mindst, vil du få rig mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen.  
 
Du vil få arbejdsadresse på Vejrup Industrivej 2, 6740 Nørre Vejrup Bramming.
 
Om Semler Agro  
Vi er en landsdækkende maskinforretning med mærkerne John Deere, Väderstad, Kramer og Sulky og vi har en klar ambition om, at være den bedste samarbejdspartner for landbruget. Dette kræver blandt andet en velfungerende intern organisation, som består af de bedste kompetencer og rette hænder til at udføre opgaverne. 
 
I Semler Agro vil vi gerne skubbe til opfattelsen af den traditionelle maskinforhandler, og vi arbejder på endnu flere tiltag, der skal øge vores service - alt sammen for at kunne give landbruget de bedste betingelser for at skabe en succesfuld forretning.
 
Ansøgning 
Lyder dette som noget for dig? så søg venligst stillingen online via knappen nedenfor.

Ansøgningsfrist er den 8. oktober 2019, men der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Skau Foged på mobil 26 79 19 49.

Adresse
Semler Agro - Vejrup
Vejrup Industrivej 2, Vejrup
6740 Bramming