Lærlinge til pladeværkstedet hos Semler Retail Risskov


Interesserer du dig for biler og har lyst til at lære at reparere karrosseri-skader?

Så bliv pladesmed lærling hos Semler Retail Risskov og få en spændende uddannelse med gode ansættelsesmuligheder i din videre karriere.

Vi tilbyder en læreplads på et professionelt hold, der brænder for at lære dig en masse, hvis du også er klar på at yde en indsats.

Personprofil
Uddannelsen er for dig, der sætter en ære i at reparere skader på biler, og det kræver et højt præcisionsniveau med fokus på kvalitet og detaljer. Det er en fordel, hvis du allerede har bestået grundforløbet.

Vi forventer at:

  • Du arbejder omhyggeligt og præcist
  • Du er mødestabil og disciplineret
  • Du er imødekommende og flittig
  • Du trives i en til tider travl hverdag
  • Det er en fordel, hvis du har kørekort

Vi tilbyder

  • En udfordrende uddannelse i en stabil organisation, hvor du uddannes til pladesmed på den 4-årige uddannelse.
  • Et godt arbejdsmiljø med topmoderne faciliteter og udstyr
  • Mulighed for at arbejde med produkter af høj kvalitet
  • Et tæt samarbejde med gode kolleger

Vi tilbyder løn efter overenskomsten.

Ansøgning
Søg venligst online via linket "Send ansøgning" nederst på siden.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte skadecenterchef Michael G. Jørgensen på telefon 43223505

Ansøgningsfrist er den 4. december 2017.

 


Adresse
Semler Retail Risskov
Grenåvej 347
8240 Risskov