Kreativ og engageret studentermedhjælper til teamet for digital læring hos Semler Uddannelse


Kan du lide at editere flotte engagerende videoer? Kan du måske også lide at lave kreative storyboards og føre dem ud i livet i flotte og nytænkende optagelser? Har du erfaring med det fra tidligere og evner du at være helt lavpraktisk i forhold til optagelse?... Så skal du helt sikkert læse videre her.
 
Semler Uddannelse, som er L&D afdelingen i Semler Gruppen A/S, Danmarks største bilkoncern og importør af Volkswagen gruppens bilmærker, søger en kreativ og top engageret studentermedhjælper til at hjælpe med produktionen af online og digitalt læringsmateriale.

Teamet, du bliver en del af, har til opgave at understøtte vores interne træning af både salgs- og servicestrukturen med online og digitalt læringsindhold og inkluderer alt fra podcast til Virtual Reality, men særligt arbejder vi med video som medie og virkemiddel. Fælles for det hele er, at vi er meget ambitiøse i vores målsætninger og generelt er mindsettet at ”kun fantasien sætter grænser”.

Du refererer til vores Digital Learning Manager og kommer til at indgå i tæt samarbejde med ham, hvor I gennem ugentlige 1:1 samtaler prioriterer og strukturerer dine opgaver.
Opgaverne inkluderer:
  • Produktion af læringsvideoer, hvor du i samarbejde med Digital Learning Manager gennemfører scoping, design og produktion, men selvstændigt gennemfører editering og faciliterer review af færdige produktioner.
  • Produktion af podcasts hvor du primært vil udfylde en rolle hvor du modtager lydoptagelser og derefter selvstændigt editerer til et godt slutprodukt.
  • Koordination og behandling af oversættelser af digitalt læringsmateriale som vi modtager fra Volkswagen AG i Tyskland.
Du har naturligvis arbejdet med produktion af videomateriale før, måske i forbindelse med dit studie eller i forbindelse med VLOG’s og har erfaring med brug af Adobe Premiere Pro (Pr) samt Adobe After Effects (Ae) hvor du har kendskab til at supplere videoerne med grafiske elementer. Ligeledes har du muligvis krydset klinger med Adobe Audition (Au) før.

Du har ønskeligt arbejdet i Office 365 hvor sharepoint har været et naturligt arbejdsredskab for dig.

Som person er du afslappet og meget udadvendt og kan få folk omkring dig til at slappe af i dit selskab. Du har en naturlig evne til at være struktureret og kan holde snuden i sporet på længerevarende opgaver og man kan stole på, at du færdiggør tingene uden løse ender. Tillige er du kreativt tænkende og kan sætte dit kreative præg på produktionerne, så de bliver så flotte og engagerende som muligt.

Stillingen er timelønnet og vi forventer en pipeline af opgaver estimeret til 10-15 timer om ugen.
Du kan i stor udstrækning arbejde når du vil og hvor du vil, men under scoping, design og produktionsfaser af videomateriale er det naturligvis en nødvendighed at vi mødes fysisk.

Teamet stiller computer og det nødvendige software til rådighed ift. at kunne løse opgaverne.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Morten Krüger Stadpris - Digital Learning Manager på telefon 2346 3663.

Stillingen skal besættes snarest muligt, så hvis det har din interesse og du har evnerne og lysten, så send os din ansøgning og dit CV senest fredag den 26. juli 2019 via linket "Send ansøgning".
Adresse
Skandinavisk Motor Co.
Park Allé 355
2605 Brøndby