Kontorelever til Semler Gruppen - Danmarks største bilkoncern


Igen i år søger vi 4 kontorelever med speciale i administration til start den 1. september 2019.

Uddannelsen omfatter 3 afvekslende administrative forløb i forskellige funktioner inden for bl.a. salg & marketing, garanti & teknik, IT og Logistik. Og du vil hverken komme til at mangle udfordringer eller udviklingsmuligheder.

Uddannelsen varer 2 år. Sideløbende med din oplæring i virksomheden følger du en obligatorisk skoleundervisning på en handelsskole.

Udover spændende og alsidige opgaver, kan du også se frem til at blive en del af forskellige arbejdskulturer i de forskellige afdelinger - og et stærkt sammenhold med dine 7 kontorelevkolleger.

Hvem er vi?
Semler Gruppen er Danmarks største koncern i bilbranchen med 100 års erfaring inden for import og salg af biler og nu også maskiner til det danske landbrug. Vores specialiserede medarbejdere og mangeårige erfaring giver os en stærk placering på markedet. Hvad enten der er tale om biler, motorcykler, landbrugsmaskiner og minibusser som kører af sig selv, så har vi det.

Semler Gruppen A/S er koncernens samlende led, der håndterer den overordnede ledelse af koncernen, herunder administrative opgaver såsom finans, jura, HR og kommunikation. Selskabet er moderselskabet for koncernens øvrige selskaber, der alle ejes af Semler Holding A/S.

Hvem er du?
Du har en af følgende uddannelser:

HG, EUD, EUX, HGS/EUS eller HHX med 5 ugers opkvalificering.

OBS - Det er vigtigt, at du inden du søger stillingen sikre dig, at din nuværende uddannelse giver adgang til kontorelevuddannelsen med speciale i administration, og at det fremgår tydeligt af din ansøgning. Hvis du er i tvivl, bør du kontakte din skole.

Vi forventer desuden, at:

  • Du har erfaring med Microsoft Office-pakken (Word og Excel)
  • Du er god til at stave og formulere dig på dansk
  • Du har gode karakterer fra din skolegang
  • Du har kørekort til personbil
  • Du evner at strukturere din tid i forhold til dine arbejdsopgaver, og du trives med mange bolde i luften på én gang.

Som person er du udadvendt og fleksibel. Du trives med at tage ansvar, og du tager selv initiativ til at søge nye opgaver.

Ansøgning
Søg venligst online via link nedenfor.

Du bedes vedlægge ansøgning, CV, relevante karakterblade og vigtigst af alt dokumentation for at din uddannelse giver dig adgang til en kontorelevstilling med speciale i administration.

Du kan med fordel bede din uddannelsesvejleder om en mail som dokumenterer, at du kan begynde som kontorelev med speciale i administration den 1. september 2019.

Ansøgningsfrist er den 3. februar 2019.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte elevansvarlig Thomas Pelle Veng på telefon 43 28 81 43.

Venlig hilsen

Semler HR


Adresse
Semler Gruppen
Park Allé 355
2605 Brøndby