Digital marketing koordinator til ŠKODA Marketing


Brænder du for de digitale kanaler i et kommercielt perspektiv, har du praktisk erfaring med direct marketing og kan du håndtere mange bolde, så har vi jobbet. Vi søger en digital marketingkoordinator til marketingafdelingen hos ŠKODA (Skandinavisk Motor Co.) i Brøndby. Du har reference til marketingchefen.

ŠKODA marketing planlægger og gennemfører markedsføringskampagner af nye biler og servicemarkedet i tæt samarbejde med ŠKODAs salgs,- produkt og servicemarked afdelinger. Marketingafdelingen i ŠKODA er en lille effektiv afdeling, som udover en marketingchef tæller en kampagnechef, en marketingkoordinator, en elev samt den ledige stilling som digital marketingkoordinator.

Om jobbet
ŠKODA har de senest år introduceret biler, der er blandt Danmarks bedst sælgende. Informationssøgningsprocessen ifm. køb af bil, teknologien i vores biler samt kommunikationen med vores kunder bliver mere og mere digital og muliggør nye og mere effektive måder at kommunikere både til potentielle kunder og egne kunder.
Du får en stor berøringsflade både internt i ŠKODA, resten af Semler Gruppen, ŠKODA AUTO (fabrikken) samt vores eksterne samarbejdspartnere. Væsentlige arbejdsopgaver:

  • Udvikling, drift og vedligeholdelse af SKODA.dk (fabriksstyret CMS platform) -  herunder SEO optimering
  • Koordinering af diverse IT-opgaver mellem ŠKODA marketing og Semler Services.
  • Udvikle, koordinere og eksekvere e-mail-programmer (nyhedsbreve, CRM flows)
  • Indgår i sparring omkring online strategi og aktiviteter for ŠKODA og vores forhandlernet
  • Implementering af kampagner på skoda.dk og sikre sammenhæng til markedsføring på de kanaler, som driver trafik til sitet. 
  • Hjælpe med at udvikle indhold og digital markedsføringsmateriale
  • Holde sig ajour med udviklingen indenfor digitale marketingløsninger og komme med input til effektivisering af digitalt kommunikationsflow (proces og eksekvering)

Om dig
Du har erfaring med vedligeholdelse af samt opdatering af indhold på websites. Du har god kommerciel forståelse og kendskab til og forståelse for centrale online begreber så som CTR, CPM, konverteringsrater etc. Du har arbejdet med direct marketing og har kendskab til grundlæggende marketing principper. Du har formentlig en akademisk uddannelse.

Vi vægter, at du som person er engageret, struktureret, pligtopfyldende og har fokus på detaljen. Du kan arbejde selvstændigt, men fremfor alt fungerer du godt i samspil med andre og er positivt indstillet, selv under pres. Du er selvfølgelig opsat på at tage ansvar og yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt. 

Du tilbydes et spændende og afvekslende job i et godt uformelt miljø, der er karakteriseret ved frihed under ansvar og hvor god tone og humor vægtes højt i hverdagen.

Du skal kunne kommunikere både mundtligt og skriftligt på engelsk – udover dansk – og du har kørekort til personbil.

Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation med spændende biler og et mærke i hastig fremgang, gode kolleger og mulighed for personlig og faglig udvikling.

Ansøgning
Søg venligst online via linket "Send ansøgning".

Ansøgningsfrist er den 3. juli 2017. Første samtaler vil være i uge 28/29.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte marketingchef Cecilie Boas Linde på telefon 30331971.


Adresse
SKODA
Park Allé 355
2605 Brøndby