Debitorbogholder til Semler Gruppen


Semler Gruppen søger en debitorbogholder med godt humør og god energi. Motiveres du af en hverdag, hvor kvalitet, personligt engagement og samarbejde vægtes højt? Og trives du i et til tider hektisk miljø med mange bolde i luften? Hvis du kan svare ja til ovenstående, er du måske den debitorbogholder vi mangler i Debitor teamet i ServiceCentret i Højbjerg.

Semler Gruppen er Danmarks største koncern i bilbranchen. Det kræver blandt andet en velfungerende intern organisation, som består af de bedste kompetencer og rette hænder til at udføre opgaverne. I Semler Gruppen forstår vi værdien af kompetente og motiverede medarbejdere.

Stillingen
Debitorafdelingen består af i alt 11 personer fordelt på to teams, med hver sin teamleder.
Som debitorbogholder vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Afstemning og rykning af debitorer
  • Bogføring af bankindbetalinger og udbetalinger
  • Udsendelse af rykkerskrivelser
  • Skriftlig og telefonisk kontakt med vore kolleger i butikkerne samt eksterne kunder
  • Div. ad hoc opgaver

Om dig
Du er udadvendt, har stor ansvarsfølelse, er fleksibel, arbejder struktureret og målrettet med dine opgaver, og du overholder aftalte deadlines. Du har sans for kvalitet og udviser personligt engagement, og motiveres af at opnå viden om nye arbejdsopgaver samt en lyst til at lære nye systemer at kende. Du besidder gode kommunikative evner. Du skal have lyst og mod på at arbejde i en kunderelateret funktion.

Du har et naturligt positivt drive, evner at arbejde selvstændigt, men også i samarbejde med andre. Du har godt humør og er effektiv. Du besidder en omhyggelig, grundig og systematisk arbejdsstil og arbejder med stor dedikation. Du er nysgerrig og kan trives i et til tider hektisk miljø.

Du har desuden praktisk erfaring med regnskabsfunktioner og har en uddannelsesmæssig baggrund som økonomiassistent, regnskabsassistent eller lignede. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til AX Dynamic 365, men ikke noget krav.

Der arbejdes i stor udstrækning i Excel, hvorfor der kræves et rigtig godt kendskab hertil, samt kendskab til engelsk.

Et par gange om året besøger vi vores detail butikker rundt omkring i Danmark, derfor er et kørekort et krav.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et ServiceCenter, som har til opgave at administrere en spændende organisation i udvikling, hvilket grundet organisations størrelse og kompleksitet kan tilfredsstille dine udviklingsbehov både i en faglig og organisatorisk retning.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen på vores adresse på Øster Parkvej 12-16, 8270 Højbjerg.

Interesseret?
Søg online via linket ”Send ansøgning”.

Ansøgninger behandles løbende.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller Semler Gruppen, kan du kontakte servicecenterchef Henriette Perto Justsen på telefon 4348 8430 eller Gitte H. Elling på telefon 4348 8447.


 


Adresse
Semler Gruppen (ServiceCenter)
Øster Parkvej 12-16
8270 Højbjerg