Controller / regnskabsmedarbejder til Semler Gruppen


Semler Gruppen søger en struktureret og energisk controller / regnskabsmedarbejder til koncernens regnskabsteam, der kan og vil medvirke til at:
  • Bidrage effektivt og konstruktivt til udarbejdelsen af koncerns regnskabstal, med udgangspunkt i flere af koncernens selskaber.
  • Deltagelse i regnskabsteamets planlægning og optimering af processer med henblik på at effektivisere og optimere den finansielle regnskabsproces.
  • Styrke samarbejdet og succesraten i Semler Finans ved at bidrage til god planlægning, dialog og sparring.
Jobprofil
Der søges en medarbejder til tiltrædelse hurtigst muligt, der bl.a. vil få til hensigt at udføre opgaver, som understøtter og styrker de processer som regnskabsteamet er ansvarlig for. Nogle opgaver løses selvstændigt, i fællesskab med regnskabsafdelingen samt fælles med kollegaer bl.a. fra Financial Controlling og Business Intelligence, som ligeledes er en del af Semler Gruppens Finans afdeling.
 
Opgaverne hen over året er varierede og vil bl.a. omfatte:
  • Være med til at sikre korrekt og rettidig aflæggelse af årsregnskab
  • Være med til at sikre korrekt og rettidig aflæggelse af månedsrapportering i årsregnskabs kvalitet
  • Være med til at sikre korrekt indregning og værdiansættelse af selskabernes aktiver
  • Være med til at sikre korrekt håndtering af moms og afgifter, samt indberetning af disse
  • Ad hoc assistance ifm. diverse opgaver som løbende tildeles regnskabsteamet
  • I 2019 vil meget af efteråret desuden blive brugt på at implementere nyt finans system, Dynamics AX / 365
Der vil være en del intern kundekontakt og selvstændigt ansvar for flere forskellige områder. Deltagelse i faglige seminarer er en selvfølge.
 
Din daglige arbejdsplads vil være Øster Parkvej 12, 8270 Højbjerg.
 
Personprofil
Du har en relevant økonomisk uddannelse på bachelorniveau (HD-R), ligesom du har nogle års praktisk erfaring inden for regnskabsudarbejdelse, finansiel controlling og/eller revision. Du har høj faglig kompetence, gå-på-mod, er god til at kommunikere, har en naturlig troværdighed, humoristisk sans og en fleksibel indstilling. Godt kendskab til ”Dynamics AX / 365” vil være en fordel, men ikke et krav, ligesom det klart vil være en fordel at du er stærk i brugen af Excel. Hovedsagen er at du har flair for at arbejde med tal og regnskabsmæssige processer og altid arbejder struktureret og målrettet med dine og afdelingens opgaver.
Vi søger en selvstændig og initiativrig person, som tager ansvar og får sine opgaver løst, og som samtidig er serviceminded og kan tage ansvar i et team.
 
Vi tilbyder
Et spændende og afvekslende job, hvor du får mulighed for både personlig og faglig udvikling og ikke mindst ansvar efter evner i en stor og spændende koncern, der bla. forhandler og importere Audi og VW. Du kan se frem til at blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor kvalitet og helhedsorienterede løsninger er i højsædet. Vi har et sundt arbejdsklima med en god dynamik.
 
Ansøgning og kontakt
Send venligst din ansøgning med CV, eksamenspapirer og andre relevante bilag via linket "Send ansøgning".
 
Har ovenstående beskrivelse vækket din interesse, og vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte koncern regnskabschef Esben Bonde på telefon 29 43 58 25.
 
Ansøgningsfrist er den 31. august 2019, der vil dog løbende blive afholdt samtaler startende fra uge 33 til den rigtige kandidat er fundet.
 

Adresse
Semler Gruppen (ServiceCenter)
Øster Parkvej 12-16
8270 Højbjerg