Automekaniker til Semler Retail Erhverv – Aalborg


Vi søger en dygtig automekaniker til vores Volkswagen Erhvervscenter.
 
Hjælp vores professionelle kunder videre
Du er serviceminded og brænder for at løse de afvekslende opgaver, der hurtigt får vores erhvervskunders vigtigste værktøj ud at køre igen.
Vi servicerer og reparerer erhvervsbiler af højeste kvalitet, og vores faciliteter er selvfølgelig i samme klasse. Du får dit eget værktøj, lift og it-pakke fra start, så du er klar til arbejdet.

Du indgår i et team med stor fokus på kvalitet og kundetilfredshed
Vi har et godt og positivt arbejdsmiljø, og du kommer til at indgå i et bredt samarbejde med de øvrige automekanikere, salgsafdelingen, reservedelslageret samt din værkstedschef.

Vi forventer, at du:
  • Har en uddannelse som automekaniker, gerne med erfaring i erhvervsbiler
  • Er teknisk velfunderet og ansvarsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret
  • Sætter en ære i at aflevere et godt stykke arbejde
  • Er en god kollega og en udpræget holdspiller
  • Har et godt humør og lyst til at sætte dit præg på forretningens kultur
Gode udviklingsmuligheder
Hos Semler Retail Aalborg gør vi meget for, at du får mulighed for at udvikle dig i dit arbejde. Både gennem nye opgaver, men også gennem videreuddannelse.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en hel del andre meget fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation, som tæller over 2.000 dedikerede kollegaer.
 
Lyder det som noget for dig?
Søg venligst stillingen online via linket "Send ansøgning” nedenfor.

Ansøgningsfrist er den 13. juli 2019, men vi behandler ansøgningerne løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedschef Kristian Høier på telefon 43223450.
Adresse
Volkswagen Erhvervsbiler Aalborg
Ny Kærvej 47
9000 Aalborg