wfy5edxmxvi1wjjocezj

Ikke kun bilerne – avanceret teknik falder i pris – SEAT giver topgear til lavpris

SEAT har løbende tilbudt lavere priser på den spanske tysker de sidste par år. Men det er ikke kun bilerne, der falder i pris. Også teknisk avancerede løsninger som DSG-gear er blevet tilgængeligt for en bredere skare af bilkøbere. Det anmelderroste DSG- gear, der sikrer bedre accelerationer og lavere brændstofforbrug, fås således i dag til SEAT Leon til en pris, der var uhørt for få år siden. 

Den designsikre Leon, der sidste år ramte de danske veje med en populær stationcar version, har fået godt fat i de danske kunder. Leon signalerer spansk passion, men er bygget på Volkswagen Groups MQB-platform, og er netop nu på gaden i både en X-Perience model, der er klar til off-road samt en Cupra udgave, der gør det endnu sjovere at tage familien med på tur. Leon blev lanceret til priser, der var endnu et eksempel på, at priserne på nye biler falder.

Men det gælder ikke kun bilerne. Også de tekniske landvindinger, som tidligere kun sås i de dyreste biler, bliver mere tilgængelige for den almindelige bilkøber. Et eksempel er Volkswagen-koncernens meget roste DSG-gear, forklarer Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør i SEAT Danmark.

SEAT Leon er en mellemklassebil og DSG passer perfekt til den. Og i dag fås både gearet og andre tekniske fremskridt til priser, så mange flere kan være med. 

Sætter bilen i frigear mens du kører

SEAT Leon, der allerede uden DSG sikrer bedre accelerationer og lavere brændstofforbrug, er blandt de bedste i klassen, når det gælder effektivitet og emissioner. Det er blandt andet den lettere karrosserikonstruktion, der medfører Leons lave CO2-emissioner og det lave brændstofforbrug.

Højdepunktet, som også fås med DSG, er Leon 1.6 TDI med start-stop-system – den kører hele 26,3 km/l ved blandet kørsel og har et estimeret CO2-tal på kun 99 g – og op til 20 procent lavere brændstofforbrug.

Og med DSG kan man altså give Leon endnu stærkere mellemaccelerationer og nedsætte brændstofforbruget yderligere.

DSG fås til 15.000 kroner til Leon, der kan erhverves i SC (sports coupe), 5 dørs samt i ST (stationcar) versioner.

Leon med DSG fås i en række forskellige motorvarianter i både diesel og benzin versioner. Se mere på seat.dk.

Fakta:

DSG (Direct Shift Gearbox) er et gearsystem, som findes som ekstraudstyr til SEAT. Der er tale om et seks- eller syv-trins kobling.

Som et eksempel på, hvad DSG gør, så har både de seks- og syvtrins udgaver ’inerti-funktion’, der aktiveres automatisk, når visse omstændigheder er tilstede. Når funktionen træder i kraft, frakobles gearkassen og bilen sættes i frigear. Mens bilen er i bevægelse er motoren altså i tomgang.

DSG’s inerti-funktion aktiveres når gearstangen står i ”D”, eco-profilen er aktiveret, hastigheden er over 20 km/t, der køres med mindre end 8% hældning og speederen er sluppet. For at afbryde inerti-funktionen skal man blot aktivere bremsepedalen eller speederen. Mens inerti funktionen er aktiv, overvåger DSG kontrolenheden bilens hastighed.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk