o8w73md53yd2ssrzi5k5

Den nye SEAT Ibiza CUPRA – Bedre præstationer, mere køreglæde

Maksimale præstationer i kompakt format

  • Fremragende præstationer takket være 192 hk
  • Fra 0 til 100 km/h på 6,7 sek., men hele 16,7 km/l ved blandet kørsel
  • Nyt eksklusivt interiør – et markant, kraftfuldt design
  • Optimale opkoblingsmuligheder med Full Link

Den nye Ibiza CUPRA viser essensen af SEAT mærket i den mest rendyrkede form – et emotionelt design, fremragende præstationer og topmoderne teknologi forenes og udgør en af de mest dynamiske biler i klassen. Med de kompakte mål og den eminente funktionalitet er Ibiza CUPRA den perfekte sportsvogn til hverdagsbrug. Præstationerne fra den 1,8-liters TSI-motor er imponerende – accelerationen fra 0-100 km/h tager blot 6,7 sek., og tophastigheden ligger på 235 km/h – samtidig med en enestående effektivitet. Det nye interiør skaber en ekstraordinær kvalitetsfornemmelse, mens SEAT Full Link, SEAT DriveApp og SEAT ConnectApp sikrer optimale opkoblingsmuligheder. På ét område var der dog ikke meget plads til forbedring – Ibizas emotionelle og dynamiske design er blevet modtaget helt fantastisk godt af kunderne og er en af de primære årsager til at købe den kompakte spanske model.

“Ibiza CUPRA er et ikon for SEAT mærket. Dens markante design og raffinerede præstationer giver køreglæde kilometer for kilometer,” siger Jürgen Stackmann, som er President hos SEAT, S.A.”Med de innovative opkoblingsmuligheder, det opgraderede interiør og den optimerede kvalitet viser den nye Ibiza CUPRA med al tydelighed, hvor hurtigt vores mærke fortsætter med at udvikle sig”.

Et nyt kapitel i succeshistorien. Første generation af Ibiza CUPRA kom på gaden i 1996, og siden da har de yderst dynamiske CUPRA-modeller udviklet sig til at blive centrale elementer for SEAT mærket. Næste kapitel i denne historie skrives af den nye Ibiza CUPRA: 192 hk, elektronisk differentialespærring XDS, højtydende bremser, CUPRA Drive Profile med justerbar støddæmpning – det høje teknologiske niveau i den nye Ibiza CUPRA er lige så givet som det omfattende udstyrsniveau med innovative detaljer. Et eksempel er det nye SEAT infotainmentsystem med eksklusive løsninger til optimal integrering af smartphones med Full Link og SEAT DriveApp.

“Spontan respons, kraftfuld acceleration, ekstremt præcise køreegenskaber, godt vejgreb og effektive bremser giver den form for køreglæde, som CUPRA-navnet står for”, udtaler Dr. Matthias Rabe, som er Vice President for Research and Development hos SEAT, S.A. “Den nye Ibiza CUPRA er et perfekt eksempel på, hvordan vi hos SEAT kombinerer de nyeste teknologier fra Volkswagen Group og skaber et unikt og særdeles attraktivt produkt”.

Enestående præstationer, topmoderne teknologi

Den nye 1.8 TSI-motor med turbolader og kombineret direkte/indirekte indsprøjtningssystem er et kompakt stykke hightech, som sikrer ekstraordinært raffinerede præstationer med sine 192 hk. Ydelsen er 12 hk højere end forgængermodellens, men den største fordel ligger i drejningsmomentet. I stedet for hidtil 250 Nm er der nu 320 Nm til rådighed – i et ekstremt bredt omdrejningsområde fra 1.450 til 4.200 omdr./min. Det sikrer en utroligt kraftfuld fremdrift i alle situationer. En accelerationstid fra 0 til 100 km/h på 6,7 sek. og en tophastighed på 235 km/h placerer bilen i den absolutte superliga for kompakte sportsbiler. Og til trods for det kan Ibiza CUPRA stadig køre hele 16,7 km/l ved blandet kørsel.

CUPRA Drive Profile med adaptiv undervogn

Ibiza CUPRA er som standard udstyret med 17″-fælge og en undervogn, der er sat op til maksimal adræthed og præcision. Et nyt standardudstyrselement er CUPRA Drive Profile, som gør det muligt at tilpasse den kompakte sportsvogns karakteristik med et tryk på en knap, så den passer til førerens præferencer. Det omfatter CUPRA Selective Suspension, som er et adaptivt undervognssystem, der giver dig mulighed for at vælge mellem en komfortabel undervogn og en sportsundervogn og tilpasse styretøjet. Den elektroniske differentialespærring XDS reducerer tendensen til understyring og forbedrer køreegenskaberne, især ved hurtig kørsel gennem sving. Det elektroniske stabilitetsprogram ESP inklusive bjergigangsætningsassistent og multikollisionsbremse samt træthedsregistreringen er ligeledes en del af den standardmonterede sikkerhedspakke i Ibiza CUPRA. Ibiza har opnået de maksimale 5 stjerner i Euro NCAP-kollisionstesten.

Udtryksfuldt design med kraftfulde linjer

Det udtryksfulde design viser karakteren af den nye Ibiza CUPRA ved første øjekast – denne dynamiske kompakte bil har et kraftfuldt og muskuløst udseende. Det udvendige design er stadig meget moderne og modtages utroligt positivt af både kunderne og de potentielle købere. De standardmonterede bixenonlygters kantede linjer er et kendetegn for det nye SEAT designsprog, og de er perfekt integrerede i Ibizas skulpturelle udformning. LED-dagskørelyset følger forlygternes form og giver et unikt lysindtryk ligesom LED-baglygterne.

Sideprofilen af den 3-dørs coupé er meget livlig takket være de skarpe linjer og kanter. De markante bageste skuldre og de eksklusive 17″-fælge understreger dens præstationer. Sidespejlene i sort højglans udgør en klar kontrast til Ibiza CUPRAs lakfarve. Den kraftfulde bagende understreger endnu en gang den særlige rolle, som Ibiza CUPRA spiller blandt de kompakte sportsvogne, med den brede stødfanger, den markante diffusor i mat sort, som indeholder det trapezformede afgangsrør.

Et kraftigt opgraderet interiør

Opgraderingerne i det nydesignede interiør er langt mere fremtrædende. Det nye designkoncept omfatter en harmonisk balance mellem bilens markante karakter, funktionalitet og præcision – tydeligt i hver eneste linje og hver eneste overflade i det nye interiør. Cockpittets vandrette proportioner og fokus på føreren sætter et imponerende statement med en optimale opsætning af alle elementer og softtouch-finishen. Opmærksomheden omkring detaljerne er meget tydelig på det nye rat fra Leon-familien, luftdyserne, det nye instrumentpanel og infotainmentsystemet. Dette nye interface skaber i særdeleshed et intenst forhold mellem føreren og teknologien med en utvetydig funktionalitet og klar betjening. Interiørets design afspejler inspirationen fra Barcelona – hvor SEAT har hjemme – og er komprimeret ned i den karakteristiske enkelthed, som kendetegner SEAT mærket.

SEAT Ibiza Cupra koster kr. 219.900 og forventes at være i Danmark i slutningen af året.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk