bmzkfyhc5xtqrxg0dotl

Den nye Audi Q7 – sportslighed, effektivitet, premiumkomfort

  • Udviklingschef Prof. Dr. Ulrich Hackenberg: “Den nye Q7 er et statement for vores kompetencer inden for letvægtskonstruktioner, effektivitet og assistentsystemer”
  • 325 kg lettere og ca. 26 % mere effektiv
  • Den første diesel-plug-in-hybrid med quattro i premium-SUV-segmentet

Med den nye Q7 sætter Audi nye standarder i segmentet for premium-SUV’er. Vægten, der er reduceret med 325 kg, og det lave tyngdepunkt gør bilen yderst adræt. Og samtidig er det den mest rummelige bil i segmentet. Selv om de udvendige mål er blevet mindre, byder den på markant mere plads i kabinen til både passagerer og bagage. Med sine innovative assistent- og infotainmentsystemer indtager den nye Q7 førerpositionen blandt konkurrenterne. De effektive motorer forbruger i gennemsnit 26 % mindre brændstof.

Prof. Dr. Ulrich Hackenberg, som er Audis øverste chef for den tekniske udvikling: “Den nye Audi Q7 er et statement for vores kompetencer: Med en vægt, der er reduceret med 325 kg, sætter den standarden blandt konkurrenterne. Den er ca. 26 % mere effektiv og har de nyeste assistentsystemer, infotainmentkomponenter og connect-features ombord.”

Den nye Audi Q7 er med sin egenvægt på kun 1.995 kg (3.0 TDI) den letteste i klassen. Den vejer 325 kg mindre i forhold til forgængeren. Med sit letvægtskarrosseri i multimaterialekonstruktion og en grundlæggende ny undervogn er den komfortabel, samtidig med at den byder på de typiske præstationer fra en sportslig Audi – endda med fremragende CO2-tal. Audi ingeniørerne har formået at sænke brændstofforbruget for Q7 med op til henholdsvis 28 % (TFSI) og 23 % (TDI).

Motorerne leverer nye toppræstationer i segmentet for store SUV’er med firehjulstræk: 3.0 TDI med 272 hk og 3.0 TFSI med 333 hk accelererer den nye Audi Q7 fra 0 til 100 km/t på 6,1 sek. (TFSI) og 6,3 sek. (TDI). V6-dieselmotoren kører imponerende 17,5 km/l ved blandet kørsel (149 g CO2 pr. km).

Audi Q7 sætter også nye standarder inden for betjeningskonceptet, infotainment, connectivity og førerassistentsystemerne. Anden generation af den modulopbyggede infotainmentplatform er også ombord, og det samme gælder Audi virtual cockpit. Den nye MMI all-in-touch-betjeningsenhed med stor touchpad gør betjeningen legende let. Af andre attraktive innovationer kan nævnes de udvidede tjenester fra Audi connect, Audi tablet til bagsædepassagererne og de to soundsystemer med 3D-lyd. En anden nyhed er smartphone-integration af Google Android Auto og Apple Carplay. Den nye Audi Q7 kan som en af de første biler i verden fås med disse funktioner.

Et af højdepunkterne er det omfattende udvalg af nye førerassistentsystemer – eksempelvis adaptive cruise control med køassistent. Ingen anden serieproduceret bil i verden byder p.t. på mere.

Audi Q7 e-tron quattro, som kommer på markedet lidt senere, er den første plug-in-hybrid med dieselmotor fra Audi. Den imponerer med en systemydelse på 373 hk og et systemdrejningsmoment på 700 Nm, og samtidig er den verdens første diesel-plug-in-hybrid med quattro i premium-SUV-segmentet. Dens forbrug ligger på imponerende 58,8 km/l (mindre end 50 g CO2 pr. km), og en komplet opladning af batteriet giver en rækkevidde på 56 km.

Du kan læse mere om den nye Audi Q7 på  Audi MediaServices.

Forbrugsangivelser for Audi Q7:

Audi Q7 3.0 TDI 272 kh:
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 16,1 – 17,5*
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km: 163 – 149*

Audi Q7 3.0 TFSI 333 hk:
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 12,0 – 13,0*
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km: 193 – 179*

*En bils brændstofforbrug og CO2-emission varierer alt efter valget af fælge og dæk og afhænger ikke kun af bilens effektive udnyttelse af brændstoffet, men påvirkes også af kørestilen og andre ikke-tekniske faktorer. For Audi Q7 afhænger det også af, om bilen er udstyret med 5 eller 7 sæder.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk