Flot 3. plads ved SKODA SERVICE CHALLENGE finalen 2015.

Servicerådgiver Robert Bech fra Centrum Biler i Haderslev blev den 3. bedste servicerådgiver ved den årlige internationale SKODA SERVICE CHALLENGE finale, som netop er blevet afviklet fra den 4.-til 7. juni i Pilsen i Tjekkiet for de bedste eftermarkedseksperter i hele verden. Det er endvidere værd at notere, at Anders Veng fra Bilernes Hus i Silkeborg opnåede en flot 5. plads indenfor reservedelsområdet.

SKODA SERVICE CHALLENGE er en årlig tilbagevendende national og international konkurrence for mærkets dygtigste medarbejdere indenfor Eftermarkedet. Service Challenge finalen består af flere forskellige konkurrencer, der rummer både teoretiske og praktiske udfordringer og som har til formål at dygtiggøre SKODA s medarbejdere og herved højne kundetilfredsheden. I dette års finale deltog 33 lande fra hele verden. Der blev dystet i kategorierne autolak – reservedele/tilbehør – teknisk rådgiver og servicerådgiver.

“Hos SKODA lægger vi mange kræfter og ressourcer i, at SKODA s medarbejdere på de danske værksteder løbende bliver uddannet til at være på forkant med bilernes tekniske udvikling og systemer, men også til at kunne håndtere vores mange kunders ønsker og forventninger, når de besøger forretningen. Kun ved at vi hele tiden uddanner og forbedrer vores medarbejdere på SKODA-værkstederne, kan vi yde vores mange kunder den bedste service. Vi er derfor rigtig glade og stolte over Roberts og Anders flotte og fortjente placeringer” siger Bjarne T. Hansen, der er lokal ansvarlig for SKODA SERVICE Challenge

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk

SKODA offentliggør priserne på den nye Fabia

Introduktionsprisen for den helt nye SKODA Fabia starter på kr. 129.000. Fabia, som er den mest rummelige familiebil i sin klasse, opnåede de eftertragtede 5 stjerner i Euro NCAP kollisionstesten og har det roste Frontassistent nedbremsningssystem som standard. Fabia hatchback og Fabia Combi introduceres hos alle SKODA-forhandlerne i weekenden 17. – 18. januar.

Priser

Den nye SKODA Fabia hatchback fås til en startpris fra kr. 129.000 for en

1.0 60 hk med Easy udstyr. Startprisen for Fabia Combi er kr. 149.000 for en 1.0 75 hk med Active udstyr. Generelt er merprisen kr. 14.000 for Combi-modellen. Det komfortable DSG gearskifte fås til Fabia med 1.4 TDI 90 hk turbodieselmotor og 1.2 TSI 110 hk benzinmotor og koster kr. 20.000 i tillæg. Alle priser er ekskl. leveringsomkostninger og eventuelt laktillæg.

Motorer

Fabia fås i et bredt modelprogram, der tilbyder kunderne 4 forskellige benzinmotorer og 2 forskellige dieselmotorer. Alle Fabia benytter sig af GreenTec teknologien med eksempelvis start/stop system og genvinding af bremseenergien, der forbedrer brændstoføkonomien og reducerer CO2 udslippet.

SKODA Fabia fås med benzinmotorerne 1.2 60 hk og 1.2 75 hk – begge kendt fra SKODA Citigo – samt med 1.2 TSI 90 hk og 1.2 TSI 110 hk. Turbodieselprogrammet omfatter 2 motorer nemlig 1.4 TDI 90 hk og 1.4 TDI 105 hk.

Udstyr

Den nye SKODA Fabia fås i 4 udstyrsniveauer: Easy, Active, Ambition og Style. Easy fås dog kun som hatchback med 1.2 60 hk benzin motor.

Den nye Fabia hatchback og Fabia Combi er begge særdeles veludstyret selv fra Active udstyrsniveauet. Eksempelvis har Fabia Active aircondition, fartpilot, el-ruder foran, el-betjente og opvarmede sidespejle, radio med Bluetooth samt kørecomputer og splitbagsæde som standard. Fabia Combi har også sort tagræling som standardudstyr.

Allerede i Ambition udstyrsniveauet fås eksklusivt udstyr som læder på rat, gearknop og håndbremsegreb samt fartpilot med hastighedsbegrænser og varme i forsæderne. Endvidere fås el-ruder både ved forsædet og bagsædet i dette udstyrsniveau. Det vil mange børnefamilier sætte pris på.

Det højeste udstyrsniveau Style byder på 16” alufælge, forlygter med LED kørelys, parkeringssensor bag samt multifunktionsrat og ikke mindst det smarte nøglefri start og stop system.

Man kan vælge udstyrsniveauet Ambition for en merpris på kr. 10.000 i forhold til Fabia med Active udstyr. Det højeste udstyrsniveau Style er muligt for yderligere kr. 20.000 på toppen af Ambition prisen

Sikkerhed

Sikkerheden er unik i klassen. Fabia har 6 airbags samt antiudskridningssystemet ESC og flere innovative nyheder. Eksempelvis har Fabia en Frontassistent, der via en radar, automatisk fanger en kritisk situation med en forankørende bil. Systemet bremser bilen og forkorter bremselængden, hvis ikke føreren reagerer. Fabia har også en Multikollisionsbremse, der afhjælper, at et uheld udvikler sig i form af flere sammenstød. Fabia fik de maksimale 5 stjerner i Euro NCAPs nyeste kollisionstest.

Infotainment

Alle Fabia er som standard udstyret med en Swing radio med 5” touchskærm, der har Bluetooth og dermed forbindelse til mobiltelefonen. Ønskes en større skærm, kan man som ekstraudstyr få en Bolero radio med 6,5” touchskærm, der også er forberedt for Mirrolink, hvor man kan spejle specielle apps fra sin mobiltelefon i radioens touchskærm. Systemet er indtil videre kompatibelt med udvalgte mobiltelefoner.

Rummelighed

Den nye Fabia Combi er rummelig som aldrig før. Bilen er vokset med 35 mm i bredden og 13 mm i længden. Og det kommer i den grad både fører og passagerer til gode. SKODAs ingeniører har arbejdet med den indvendige del i den nye generation Fabia, så den nyeste model er klassen mest rummelige og har klassens største bagagerum. Fabia Combi rummer således 530 liter, og lægges bagsæderne ned kan der fyldes 1.395 liter i bagagerummet. Det giver eksempelvis plads til 2 cykelholdere.

Smarte løsninger

Fabia rummer en lang række smarte løsninger, der gør det nemmere for ejerne i hverdagen. Eksempelvis isskraberen, der er placeret på indersiden af tankdækslet, så man slipper for at få sne og is på sæderne, når man åbner dørene for at få fat i isskraberen i handskerummet. Endvidere kan man få en affaldsposeholder til lommen i fordørene til alskens småaffald. En forhøjet bagagerumsbund, der gemmer alle småtingene og giver en ergonomisk god læssehøjde, kan fås som ekstraudstyr, og en måtte til bagagerummet, der har gummibelægning på bagsiden til eksempelvis haveaffald, er også en praktisk mulighed. Fabia har også smarte taskekroge. Hvem kender ikke til væltede indkøbsposer i bagagerummet?

Tryghedspakker

Har man behov for tryghed udover de 2 års fabriksgaranti, tilbyder SKODA tryghedsaftaler med 2 år eller 3 års løbetid. En Tryghedsaftale, der løber i 2 år – dog begrænset af i alt 100.000 kørte kilometer at regne fra første indregistreringsdato -koster kr. 3.495. Den tilsvarende Tryghedsaftale med 3 års varighed med samme begrænsning koster kr. 4.495.

Generelt

Der kører i dag over 48.000 Fabia på danske veje. Fabia, som er en af de mest populære mindre familiebiler, blev kåret som årets bil i Danmark i 2001. Den nye Fabia hatchback og Fabia Combi introduceres hos alle SKODA-forhandlerne 17. – 18. januar.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk

SKODA er feltets stærkeste hjælperytter i Post Danmark Rundt

SKODA er feltets stærkeste hjælperytter, når
Post Danmark Rundt bliver skudt i gang i dag onsdag 6. august. SKODA stiller mere
end 30 biler til rådighed for Danmarks største cykelløb og sponserer desuden den
hvide ungdomstrøje.

Det handler om at køre hurtigst på to hjul. Men
for at det kan lade sig gøre, skal der være mange af dem med fire hjul. SKODA
er igen i år sponsor af Danmarks største professionelle cykelløb; Post Danmark
rundt.

Det starter i Hobro i dag onsdag og slutter,
som traditionen byder, naturligvis på festlige Frederiksberg Allé på søndag, og
undervejs på de seks krævende etaper på i alt 815 km er SKODA igen i år med som
feltets stærkeste hjælperytter. SKODA stiller nemlig mere end 30 biler til
rådighed for Post Danmark Rundt, hvor de transporterer løbsledelse, officials,
repræsentanter fra den internationale cykelorganisation UCI, løbslæger og mange
andre involverede.

Ikke alene sørger SKODA for biler til Danmarks
største cykelløb. SKODA er som stolt sponsor af den hvide Post Danmark
Rundt-ungdomstrøje også med til at motivere morgendagens danske cykelstjerner.
Den hvide ungdomstrøje bliver overrakt den hurtigste ungdomsrytter efter hver
etape af SKODAs kyssepiger.

Udover de officielle løbsbiler sponseret af SKODA
kører nogle af cykelholdene også i SKODA, ligesom man vil kunne møde SKODA i
reklamekaravanen, der kører foran feltet, varmer publikum op, laver sjov og
deler reklamegaver ud til tilskuerne.

Således vil man kunne møde både Yeti, Rapid
Spaceback og ikke mindst Octavia – Årets Bil 2014. Savner man Fabia, kan man
besøge den lokale SKODA-forhandler, for der er en SKODA-forhandler tæt på alle
de byer, hvor etaperne starter og slutter. Da det ikke er længe siden, at Tour
de France sluttede, er det stadig muligt at få kampagnemodellen Fabia Tour de
France med masser af udstyr til attraktive priser.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk

Ny SKODA Octavia GreenLine kører 31,3 km/l

Årets Bil
2014 og Årets Firmabil 2014 kommer nu som den superøkonomiske Octavia
GreenLine, der kan køre hele 31,3 km/l ved blandet kørsel, samtidig med at den
kun udleder 85 g CO2/km.

Den nye SKODA
Octavia GreenLine er med til at sætte ny standard for brændstoføkonomi i en
stor familiebil. Den kan køre hele 31,3 km/l ved blandet kørsel. Altså kan man
køre fra den dansk tyske grænse til SKODA-fabrikken i Mladá Boleslav i Tjekkiet,
hvor den er bygget, og hele vejen retur igen på én tankfuld diesel. En
strækning på godt 1.500 km.

Den flotte
brændstoføkonomi giver også en ekstraordinær god kørselsøkonomi. For eksempel
kan distancen Aarhus-København klares for 100-150 kr. til brændstof, og den
halvårlige grønne ejerafgift er kun 570 kr. Octavia GreenLine har energiklasse
A++.

Sidst, men
ikke mindst, afspejler brændstoføkonomien sig i en særdeles lav CO2-udledning
på kun 85 g/km. Til sammenligning har EU for nylig skærpet kravet til nye
bilers CO2-udledning i 2020, hvor den ikke må være højere end 95 g
CO2/km. Så det er ikke kun af navn, men også af gavn, at modellen hedder
GreenLine. SKODAs model med det mindste forbrug tager størst muligt hensyn til
klimaet.

Den lave CO2-udledning
og den gode kørselsøkonomi er opnået ved en række brændstofbesparende tiltag.
Således har Octavia GreenLine en både stærk og økonomisk 1.6-liters turbodieselmotor
med Common Rail-teknologi, og den yder 110 hk og 250 Nm. Motoren er kombineret
med en 6-trins-gearkasse med højere gearing, som sænker motorens
omdrejningstal. Derudover bliver der sparet brændstof med et start-stop-system,
som stopper motoren, når man for eksempel holder for rødt lys, kobler ud og
sætter bilen i frigear. Der er desuden genindvinding af bremseenergien, som
lader batteriet, så energien bliver anvendt i bilens elektriske system. Dækkene
har lav rullemodstand, og bilens aerodynamik er optimeret; blandt andet med en
spoiler ved bagruden på Combi-udgaven.

Normalt skal
man købe en mikrobil for at opnå så god en brændstoføkonomi og så lav en CO2-udledning,
som Octavia GreenLine præsterer. Men SKODAs nye
GreenLine-model er en stor og rummelig familiebil med et bagagerum på hele 610 liter
og hele 1.740 liter med bagsæderne nedfældede, når det er en Combi. Samtidig er
sikkerheden i top. Octavia har opnået de maksimale 5 stjerner hos Euro NCAP;
blandt andet takket være hele 9 airbags i kabinen og en multikollisionsbremse.

Heller ikke
det øvrige udstyr bliver der sparet på, selvom Octavia GreenLine sparer på
brændstoffet. Den har blandt andet LED-baglygter, 16’’ alufælge, aircondition,
tågeforlygter med drejelys, fartpilot, el-ruder for og bag, informationsdisplay
samt indfarvede sidespejle og dørhåndtag.

Den nye
Octavia GreenLine står klar hos alle landets SKODA-forhandlere. Octavia
Hatchback GreenLine koster fra 259.000 kr., mens Octavia Combi GreenLine koster
fra 274.000 kr.

Octavia, som
har været kåret til Årets bil i Danmark 2 gange, har i mange år været en af
danskernes foretrukne familiebiler. Der kører således over 41.000 Octavia rundt
på danske veje, og mange af dem er Octavia GreenLine modellen.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk

ŠKODA er Team Rynkebys stærkeste hjælperytter

5.-11. juli kører knap 1.200 cykelryttere og 300 hjælpere til Paris for at samle penge ind til børn med kræft. ŠKODA er med hele vejen, og leverer også 1.-præmien i det landsdækkende lotteri.

1.250 km er langt. Især når de skal tilbagelægges på cykel. Ikke desto mindre er det distancen, når Team Rynkeby igen i år kører til Paris for at samle penge ind til børn med kræft. ŠKODA er med hele vejen som feltets stærkeste hjælperytter, for mange af de 26 cykelhold har valgt en ŠKODA Octavia Combi som følgebil. Ikke alene får cykelrytterne masser af plads til bagage og udstyr med Årets Bil 2014. De mange deltagere har også solgt tusindvis af lodder i et landsdækkende lotteri, hvor ŠKODA sponserer 1.-præmien: ŠKODA Citigo – Årets Bil 2013.Lotteriet er en del Team Rynkebys mange aktiviteter for at indsamle penge til børn med kræft. Sidste år blev det til mere end 23 mio. kr., og i Danmark bliver pengene doneret til Børnecancerfonden, som anvender pengene til bl.a. forskning.Kræft hos børn er en meget alvorlig sygdom. Selvom videnskaben er kommet langt de senere år, så det i dag lykkes at redde 80 procent af de børn, som får konstateret kræft, er sygdommen fortsat skyld i flest sygdomsrelaterede dødsfald blandt børn i alderen 1 til 15 år.

Team Rynkeby er et velgørenhedscykelløb, der samler penge ind til børn med kræft og deres familier. I år deltager 26 hold fra Danmark, Sverige, Norge, Færøerne, Finland og Australien. Alle har de Champs-Élysées i Paris som mål.Det første hold i 2002 bestod af en medarbejder fra Rynkeby Foods samt 10 kolleger, venner og bekendte. Siden da er Team Rynkeby vokset eksplosivt. I år deltager knap 1.200 danske og udenlandske ryttere sammen med cirka 300 servicefolk, og de tilbagelægger 150-200 km om dagen.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk

Rekordår for SKODA

SKODA har haft et fantastisk år i 2013, hvor det blev til 13.700 indregistrerede biler i Danmark og dermed alle tiders salgsrekord. Markedsandelen er således også steget betragteligt fra 5,3% i 2012 til 7,5% i 2013, hvilket har betydet, at SKODA nu er det 5. største bilmærke i Danmark. Aldrig før er der blevet solgt og leveret så mange SKODA til danske kunder i et og samme år. Sammenlignet med året før, der også var et stort salgsår for det tjekkiske bilmærke, er det en flot vækst på 2,2%. SKODA er dermed et af de mærker, der kan fremvise den største vækst på det danske marked i 2013.

Væksten blev drevet af flere forskellige modeller, bedst illustreret ved over 6.000 leverede Citigo, der tilhører klassen for de såkaldte microbiler. Det er over 2.000 flere Citigo end året før, hvor bilen blev introduceret i Danmark og blev belønnet med Årets bil 2013 titlen. Citigo er således også den tredje mest solgte microbil i en klasse, der i den grad er blevet populær hos danske bilkøbere.

SKODA Octavia, som er kåret til både Årets bil 2014 og Årets firmabil 2014, har også stor betydning for SKODAs store vækst i 2013. Der kom over 3.500 nye Octavia på de danske veje i det forgangne år, hvilket er over 2.000 biler flere end året før. Og nok så bemærkelsesværdigt introducerede SKODA først den nye generation Octavia midt på året. Den rummelige familiebil Octavia har – uover Årets bil titlerne – også vundet en række sammenlignende tests og må siges at have taget det danske marked med storm. Octavia var den næstmest solgte familiebil i sin klasse sidste år. Det nye år byder endvidere på et par Octavia nyheder. Octavia introduceres nemlig i en GreenLine version samt i en Scout version med permanent 4×4.

En af danskernes foretrukne små familiebiler gennem mange år, SKODA Fabia, har også været med til at understrege mærkets betydelige vækst i 2013. Fabia er således blevet valgt af næsten 2.500 familier, hvilket er lidt bedre end salget året før. 

SKODAs direktør Henrik Blom er da også meget tilfreds med udviklingen. ”Vi er både glade og stolte over det fantastiske salg, som vi har præsteret i 2013. Vores forhandlere har ydet en enestående indsats og har arbejdet målrettet for at nå dette historisk høje salgstal. Det styrker virkelig optimismen her i starten af det nye år, og vi glæder os til at møde kunderne i det nye år med den præstation i bagagen.” 

SKODA benytter starten af det nye år til at introducere den nye Rapid Spaceback og den nye Yeti, der nu kan fås i to spændende varianter, Yeti og Yeti outdoor. 

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk

SKODA viser nyt bildesign på Geneva Motor Show 2014

Når den internationale biludstilling i Genéve åbner tirsdag i næste uge, sker det med en stor nyhed. Her afslører SKODA nemlig konceptbilen VisionC, som viser, hvordan næste generation af SKODAs bildesign kan komme til at se ud.

VisionC er en elegant femdørs coupe, der udstråler, at SKODAs designsprog fremover bliver endnu mere dynamisk, ekspressivt og emotionelt. Samtidig viser konceptbilen også mulighederne for nye, innovative typer af karrosserier i SKODA-regi.

SKODA lægger til stadighed mere vægt på, at mærkets modeller ikke alene skal være rummelige og praktiske, de skal også se godt ud. Videreudviklingen af SKODAs nye designsprog er en naturlig evolution af det flotte bildesign, som mange danskere dagligt glæder sig over på Rapid Spaceback, Superb og ikke mindst den nye Octavia. Sidstnævnte er som bekendt Årets Bil 2014 og Årets firmabil 2014 og er p.t. blandt de bedst sælgende biler i Danmark.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk

SKODA sponserer Tour de France 5 år mere

Når du siger SKODA, siger du også cykelsport. Lige fra hyggelige danske motionistløb og familieløb til hårde professionelle cykelløb. Det hårdeste af dem alle – Tour de France – har netop fået forlænget sponsoraftalen med SKODA, så den løber til og med 2018. Samtidig er den spanske grand tour La Vuelta og otte andre internationale cykelløb omfattet af den 5-årige aftale.

– Ved at forlænge vores engagement i Tour de France og andre berømte klassikere understreger vi vores tætte forbindelse til cykling, siger SKODAs CEO, Prof. Dr. hc Winfried Vahland. – I de kommende år skal SKODA vokse yderligere med den mest omfattende modelkampagne i virksomhedens historie. Vores stærke tilstedeværelse i cykelsport understøtter vores image og den internationale opmærksomhed omkring mærket, uddyber han.

Hos Tour de France er man særdeles tilfreds med forlængelsen af sponsoratet. – SKODA har i 10 år været en stærk og pålidelig samarbejdspartner ved internationale cykelløb, og vi er glade for at fortsætte samarbejdet med en succesfuld virksomhed og et bilmærke i stor udvikling, siger Christian Prudhomme, direktør for Tour de France.

SKODA har sponseret Tour de France siden 2004. Hvert år kører flere end 200 biler fra SKODA cirka 2,8 mio. km i verdens største cykelløb. Og de bliver set af mange cykelentusiaster. Sidste år stod 12 mio. cykelfans langs ruterne og heppede på deres cykelhelte, og løbet blev transmitteret til 1,4 mia. seere over hele verden.

Fornyelsen af samarbejdsaftalen blev offentliggjort på den internationale biludstilling i Genève.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk

SKODA introducerer Citigo Tivoli

SKODA Citigo er en af de mest populære microbiler i Danmark, og nu
kommer Årets Bil 2013 som kampagnemodellen Citigo Tivoli. Det er en 5-dørs
Citigo 1.0 60 hk, som udmærker sig ved at have meget udstyr til en lav pris.

Udstyret omfatter bl.a. aircondition, læderrat, lædergearknop,
læderhåndbremsegreb, varme i forsæderne, el-ruder foran, tågeforlygter, fjernbetjent
centrallås, cd-radio med 6 højttalere og ikke mindst infotainmentsystemet
Move&Fun. Det er SKODAs smarte navigationsenhed fra Garmin, som indeholder
både GPS-guide med dansk tale, håndfri mobiltelefoni, kørecomputer og
multimedieafspiller.

SKODA Citigo Tivoli koster kun 110.627 kr. Dermed sparer man hele 11.442
kr. Samtidig får man en både praktisk, sikker og økonomisk bil, som klarer de
fleste af hverdagens behov. Citigo Tivoli har SKODAs velkendte rummelighed, og
modellen har opnået de maksimale 5 stjerner hos Euro NCAP. Bl.a. takket være
nødbremsesystemet City Safe Drive, som automatisk bremser bilen, hvis man ikke
reagerer i tide på en foranholdende bil. Systemet er standardudstyr i alle
Citigo. Citigo Tivoli kører hele 24,4 km/l, og Bilpriser.dk har dokumenteret,
at Citigo totaløkonomisk er en af de billigste biler pr. kørt kilometer.

SKODA var det første bilmærke i Danmark til at tilbyde kunderne en
finansieringsform, som samler købsfinansiering, kaskoforsikring og en service-
og reparationsaftale i én fast månedlig ydelse. Det hedder SKODA All Inclusive
og tilbydes til alle SKODAs modeller – naturligvis også Citigo Tivoli.

SKODA Citigo Tivoli bliver introduceret weekenden 5.-6. april kl. 11-15,
hvor alle landets autoriserede SKODA-forhandlere har Tivoli-dage. SKODA
sponserer Tivoli, fordi både SKODAs biler og den traditionsrige
forlystelseshave giver familier gode oplevelser. Derfor har SKODA-forhandlerne
også en Tivoli-konkurrence, hvor der er hele 100 præmier med 4 entrebilletter
og tilhørende Turpas på højkant.

SKODA Citigo var i 2013 den 3. mest solgte micro bil med over 6.000 nye
biler på danske veje. 

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk