Kampagne på John Deer 6155M fra Semler Agro A/S

KAMPAGNEPAKKE

  • CommandQuad Plus Eco 24/24
  • Koblingsfrit gearskifte, 40 km/t v/red. omd.
  • Vendegear ved rat
  • Affjedret kabine med aircondition
  • Luftaffjedret sæde
  • TLS – Affjedret foraksel
  • Michelin 650/65R38 – 540/65R28 Dækmontering
  • 3 dobbeltvirkende olieudtag
  • Hydraulikpumpe 114 l/min
  • 7.200 kg. Liftkapacitet

Kampagnepris: 34.995,-

Normalpris: 144.800,-


*Traktoren er vist med ekstraudstyr, som ikke indgår i kampagnen.

*Kampagnen udløber 31.maj 2018. 

Leverings tid kan forekommer. Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl og leverancesvigt.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk

Temaaften

Bliv klar til forårets arbejde med tips og gode råd til indstillinger af traktorer og redskaber, og bliv samtidig opdateret på den nyeste teknik fra Väderstad og John Deere 6-serie traktorer.

Torsdag d. 22. marts 2018, kl. 18.30 – 21.45

Rolundvej 33, 5260 Odense S

Program:

En korrekt indstillet maskine og traktor, gør arbejdet i marken mere effektivt.

Maskinkonsulent Christian Rabølle giver gode råd til indstillinger af maskiner og traktorer.

Få tips og tricks til forårets arbejde i marken.

   
Jacob Serup har sat sine maskinomkostninger i system og har fuldt overblik over driftsomkostningerne på den enkelte maskine.

Jacob fortæller hvordan han gør.

   
John Deere´s 6-serie spænder over traktorer fra 105 til 300 hk. Med flere udstyrsplatforme er det muligt at finde en traktor med lavt og højt udstyrsniveau – der passer til en hver opgave.

Hør om de mange muligheder.

   
Såteknik fra Väderstad byder på høj præcision, uanset om der skal placeres gødning, såes korn eller placeres græsfrø.

Vi begynder aftenen med en sandwich og vil, af hensyn dertil, bede om 

tilmelding til din lokale salgskonsulent senest mandag d. 19. marts.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk

Semler Agro omstrukturerer forretningen til fremtidens landbrug

Maskinforretningen Semler Agro tilpasser forretningen, så fremtiden byder på flere servicevogne, der hele tiden er tæt på landmændenes hverdag og hurtigt kan rykke ud. Det betyder, at der i løbet af 2018 bliver gennemført en sammenlægning af filialer og oprettelse af nye akut-værksteder.

Semler Agro rykker endnu tættere på landmændenes forretning. I dag iværksætter Semler Agro en omstrukturering, der gør virksomheden i stand til at yde den bedste service tættere på landmændenes hverdag. Det betyder, at filialen i Holbæk flytter til Næstved, mens tre filialer – Viborg, Bredebro og Mejlby – flyttes og ændrer status til akut-værksteder, som bliver lokaliseret vest for Viborg, omkring Rødekro og Støvring.

– Landbruget forandrer sig hele tiden, og det stiller krav til en virksomhed som Semler Agro. Vi er til stede mange steder i Danmark med fysiske filialer, men vi ved, at vi for at kunne være den bedste samarbejdspartner skal have endnu flere hjul under vores forretning. Derfor gennemfører vi en række ændringer, der gør, at Semler Agro også tilbyder den bedste service til landmændene mange år frem, forklarer Morten Buus, CEO for Semler Agro, og forsætter:

– Vi kommer i højere grad til at møde landmændene på deres marker frem for i vores filialer. Allerede i dag har vi 85 GPS styrede servicevogne på vejen og en vagtordning på både reservedele og service, så vi altid er klar til at løse akutte problemer. Det er ikke længere det vigtigste, hvor vi fysisk holder til, for vi er altid på landevejen tæt på landbruget og landmændene.

Samler kræfter og kompetencer

Foruden ændringen af de fysiske filialer fortsætter Semler Agro arbejdet med at samle reservedelslagrene i deres regionale hovedcentre. Det betyder, at lagrene fra de berørte filialer flyttes til et af de tre hovedcentre i Næstved, Vejrup eller Brønderslev. Samtidig samles alle fællesfunktioner i Vejrup-afdelingen.

I alt bliver 59 medarbejdere berørt af omstruktureringen. Alle bliver tilbudt en arbejdsplads i eksisterende filialer eller de nye akut-værksteder.

– Semler Agros succes afhænger af, at vi kender landbruget, og har en medarbejderstab med Semler Agro-DNA. Vores medarbejdere på de berørte filialer besidder netop dette, og derfor tilbyder vi også alle at flytte med videre til vores andre filialer, siger Morten Buus.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk

Rapid – med gødningsplacering sikrer din kapacitet i det travle forår!

  • Har du kapacitet til at gå et travlt forår i møde?
  • Er din maskinpark opdateret til at give afgrøderne den bedste start med præcis placering af 70% af den anbefalede mængde NPK?

Väderstad Rapid fås i 3-8 mtr. bredde og sikrer dig optimal placering af såsæd og gødning, så du garanterer dine afgrøder den bedste start i en kort forårssæson, hvor tiden er knap. 

Takket være den brede vifte af udstyr og såsystemer er Rapid altid det rigtige valg, uanset dyrkningssystem. 

Den unikke dybdekontrol og såskærstryk resulterer i optimal såsædsplace-ring, selv ved høje hastigheder. 

Få bevægelige dele og beskyttelse på alle arbejdende dele, sikrer maskinen en ekstrem lang levetid. Enkelhed er nøglen i Rapids design.

Læs mere om Rapid og resten af Väderstad familien og læs mere på vaderstad.dk eller kontakt Semler Agro A/S for mere information

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk

Temaaften om pløjefri dyrkning

Semler Agro skaber bedre reservedelsdækning i Syddanmark

Maskinforretningen Semler Agro fortsætter med at styrke kundernes muligheder på eftermarkedet. Således forbedres reservedelsbeholdningen i Vejrup, som fremadrettet vil fungere som epicenter for reservedele i Syddanmark.

Semler Agro har de seneste år haft fuld fokus på at forbedre servicen på eftermarkedet, hvor de med 80 servicevogne og differentierede priser på reparationer har rykket ved normen i branchen. Nu fortsætter oprustningen på reservedelsfronten, hvor Semler Agro ved at bygge regionale epicentre vil sikre, at kunderne på langt størstedelen af sortimentet kan forvente hurtig levering, der kan sikre forbedret oppetid.

Således bliver Vejrup-afdelingen fra 1. januar 2018 samlingspunktet for reservedele i Syddanmark. Det betyder, at dele, funktioner og reservedelsmedarbejdere fra Bredebro samles her og giver kunderne en række fordele.

– Vi arbejder hele tiden på at gøre Semler Agro til det mest attraktive valg i landbruget, når det kommer til servicen på eftermarkedet. Vi har haft stor succes med oprettelsen af epicentret i Næstved, og de gode erfaringer for Østdanmark overfører vi nu til Vejrup, forklarer Morten Buus, direktør i Semler Agro.

Konkurrencedygtige priser, hurtigere levering og flere eksperter

Målet med at samle reservedelsaktiviteterne i Vejrup er at øge oppetiden for kunderne i regionen, da det større lager vil have langt flere reservedele tilgængelige. Tilmed giver det mulighed for at lave skarpe priser til kunderne, idet samlingen vil skabe stordriftsfordele i indkøbsprocessen.

Semler Agro har i 2017 haft fokus på at forbedre distributionen af reservedele og har således indført både natlevering, dag-til-dag-levering og et generelt effektiviseret leveringssetup. Ved at samle aktiviteterne i Vejrup betyder det, at kunderne i Syddanmark nu kan kombinere de mange leveringsformer med adgangen til endnu flere dele.

– I Vejrup har vi mulighed for at give kunderne en bedre oplevelse på eftermarkedet, hvor der udover et større udvalg af dele også er samlet med flere eksperter i John Deere og Väderstad, der kan sikre, at kunderne får den bedst mulige hjælp, siger Morten Buus.

Længere åbningstider

Udover de mange ekstra dele på lager, betyder oprustningen i Vejrup også, at der er adgang til dele i et større tidsrum. Således udvides åbningstiderne for reservedele til at være fra 7 til 17, ligesom der er weekendåbent under høsten.

– Høstperioden er en nøgleperiode for os som leverandør til landbrugsbranchen, og derfor er vi glade for, at vi med oprustningen gør muligheden for hurtigt at kunne løse kundernes problemer endnu bedre, siger Morten Buus.

Alle dele og aktiviteter fra Bredebros reservedelslager flyttes i løbet af december, således at det nye epicenter for reservedele åbner i Vejrup 1. januar 2018.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk

DEMOSALG

STORT DEMOUDSALG

Vi sælger lige nu de sidste af vores demotraktorer fra sæsonen 2017.

Der er masser af modeller både i John Deere 6R7R og 8R serien tilbage.

Traktorerne er meget forskelligt udstyret.

Kontakt derfor vores salgsteam, som kan give dig nærmere information om modellerne.

Så finder vi netop den traktor der passer til dit behov.

John Deere 6R serien John Deere 7R serien John Deere 8R serien

*Der tages forbehold for trykfejl, og leverancesvigt. Kampagnen udløber den 22. december 2017

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk

Väderstad Reservedelsnyt 2017

Velkommen til Väderstad Reservedelsnyt vinter 2017, hvor du kan læse om vores omfattende program af Väderstad reserve- og sliddele.

Efter en ekstremt udfordrende sæson, hvor både maskiner, traktorer og piloter er blevet udfordret, har alsidigheden af Väderstads maskiner endnu en gang vist sit værd. Især efter sådan en sæson, er det rart endelig at være færdig, men stil nu ikke ”bare” maskinerne væk indtil næste sæson – forbered i stedet!

Planlæg vinterklargøringen, kontakt nærmeste servicafdeling og få lavet et eksperttjek af dine maskiner, eller få en tjekliste, så du selv kan gennemgå maskinerne og være sikker på, at du får alle væsentlige dele tjekket.

Benyt dig af muligheden for, i god tid, at samle bestillingerne af originale slid- og reservedele, og opnå attraktive rabatter på én samlet ordre.

Husk – ingen maskine er bedre end den service den får – kun med Väderstads originale slid- og reservedele er du sikret den bedste økonomi og længste levetid på dine maskiner.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk

Ny fuldtidsdirektør skal skabe vækst og sikre langvarigt momentum

Morten Buus overtager i dag titlen som direktør for Semler Agro i et længe planlagt skifte, der skal sikre flere kræfter til udvikling og drift af Semler Agro. Samtidig frigives der flere ressourcer til Lars Frederik Henningsen, der kan koncentrere sig helt om salgsarbejdet.

Semler Agro har siden ankomsten i landbruget sat mange skibe i søen og skabt stor vækst. Nu styrkers organisationen også helt i toppen, hvor Morten Buus skifter stillingen som driftsdirektør ud med titlen som CEO for Semler Agro. Her afløser han Kim Skovgaard Rasmussen, der har fungeret som direktør siden oktober 2016, men nu helliger sig arbejdet som vicekoncerndirektør i hovedkoncernen, Semler Gruppen.

Skiftet sker som et planlagt skridt for at sikre, at Semler Agro har ressourcerne til at kunne fortsætte udviklingen med øget kundeservice til landbruget og samtidig arbejde langsigtet med målene om fremtidens maskinhandel i 2025.

– Semler Agro er en virksomhed i fremdrift, og vi har masser af dygtige og ambitiøse medarbejdere, der vil være med i den udvikling, vi gennemgår netop nu. Jeg vil i min nye rolle bygge videre på de mange kompetencer, vi allerede har, og skabe nye muligheder for både de ansatte og kunderne. Vi er stadig en ung virksomhed i branchen, men vi har masser af ambitioner og værktøjer, der gør, at vi også får succes på den lange bane, siger den nyudnævnte CEO, Morten Buus.

Øget fokus gavner kunderne

Med forfremmelsen af Morten Buus til CEO betyder det, han kan bygge videre på den viden, han har tilegnet sig, siden han startede i Semler Agro for snart et år siden. Dermed har han også allerede et godt blik for, hvad landmændene efterspørger. Samtidig skaber det frie hænder til, at salgsdirektør Lars Frederik Henningsen kan koncentrere sig om at fremtidssikre landmændene med de rigtige maskiner.

– Jeg føler, at vi med Morten Buus som CEO og Lars Frederik Henningsen som salgsdirektør har sammensat en direktion, der kan fortsætte med at skabe de innovative løsninger for kunderne, som vi er kendt for hos Semler Agro. Samtidig beholder vi branchekendskabet på nøglepositionerne, som er afgørende for at kunne udvikle forretningen til at passe til behovet i branchen, siger afgående direktør, Kim Skovgaard Rasmussen.

Den fremtidige direktion i Semler Agro tegnes af salgsdirektør Lars Frederik Henningsen og CEO Morten Buus med reference bestyrelsesformanden i Semler Agro, Jens Bjerrisgaard.

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk