dddszixmd8zcauamflot

Audi viser sportslige modeller i Genève

  • Audi Q8 sport concept: Dynamisk look og mild-hybrid-teknologi
  • Sportslige topmodeller: RS 5 Coupé, RS 3 Sportback og SQ5 TFSI
  • Audi A5 Sportback g-tron: Klimavenlig uden kompromiser

Audi præsenterer seks nye modeller på den internationale biludstilling i Genève 2017. Der er verdenspremiere på Audi Q8 sport concept, som drives af en 3.0 TFSI V6-motor med mild-hybrid-teknologi, samt på den nye RS 5 Coupé – Gran Turismoen blandt RS-modellerne. Dens pendant i motorsport, Audi RS 5 DTM, tager hul på den nye sæson med over 500 hk. Yderligere to messepremierer understreger mærkets sportslige fremtoning: Audi RS 3 Sportback og Audi SQ5 TFSI. Med A5 Sportback g-tron præsenterer Audi derudover et af sine bæredygtige drivlinjekoncepter.

Audi Q8 sport concept – et effektivt kraftværk

Audi Q8 sport concept har en sportslig, dynamisk og luksuriøs fremtoning. Som en verdensnyhed har den en kombination af en 6-cylindret 3.0 TFSI-motor og mild-hybrid-teknologi samt en elektrisk drevet kompressor. Med en ydelse på 476 hk og et drejningsmoment på 700 Nm sprinter den fra 0 til 100 km/t på kun 4,7 sek. og videre op til en tophastighed på 275 km/t. Dens rækkevidde på over 1.200 km gør den også meget velegnet til lange køreture. Rent optisk lægger man på Audi Q8 sport concept især mærke til de karakteristiske luftføringselementer. Den imponerende front er domineret af en ottekantet singleframe med indsats i bikubelook, som er flankeret af to store luftindtag.

I forhold til Q8 concept, som Audi præsenterede i Detroit, er hjulkasserne blevet forøget med yderligere 12 mm i bredden. Den sportslige afslutning på bilens design sikres af en lang tagkantspoiler, en diffusor af aluminium og de markante ovale afgangsrør fra udstødningssystemet. I kabinen udstråler Audi Q8 sport concept rendyrket luksus – med vide, spændte linjer, eksklusive materialer og fremragende pladsforhold. Det nye betjeningskoncept fungerer ved hjælp af store touchscreens suppleret med den nyeste udgave af Audi virtual cockpit og et avanceret head-up-display. Sidstnævnte gør brug af intelligent augmented reality-teknologi, hvor den virkelige og den virtuelle verden smelter sammen.

Audi Q8 sport concept og Q8 concept er begge eksempler på den serieproducerede Audi Q8, Audi vil lancere i 2018. Konceptbilen er meget tæt på produktionsklar.

Læs mere om drivlinjen i Audi Q8 sport concept (link til dansk pressemeddelelse fra Geneve)
Se billeder og læs mere om teknologierne i Audi Q8 sport concept (link til Audi Media Center)
Læs mere om Audi Q8 concept (link til dansk pressemeddelelse fra Detroit)

Audi RS 5 Coupé – nyt RS-designsprog og eminent kraft

Den nye Audi RS 5 Coupé kombinerer elegant æstetik med stor anvendelighed i dagligdagen. Dens komplet nyudviklede 2.9 TFSI V6-biturbomotor yder 450 hk og leverer et maksimalt drejningsmoment på 600 Nm – 170 Nm mere end forgængeren. Dermed accelererer topmodellen i A5-familien fra 0 til 100 km/t på 3,9 sek. Med RS-dynamikpakken (ekstraudstyr) har den en tophastighed på 280 km/t. Kraften fra V6-motoren overføres via en sportsligt afstemt 8-trins tiptronic gearkasse til det permanente firehjulstræk quattro. Det fordeler trækkraften asymmetrisk i forholdet 40:60. Ved designet af RS 5 Coupé har designerne fået inspiration fra markante motorsportsdetaljer fra Audi 90 quattro IMSA GTO-bilen. Udover den brede og lave singleframe er fronten præget af massive luftindtag. På siderne understreger quattro-kanterne de kraftige markeringer over hjulkasserne, som er 15 mm bredere. Den RS-specifikke diffusorindsats, de ovale afgangsrør fra RS-udstødningssystemet og en ekstra spoilerkant fuldender det dynamiske look. I kabinen understreger RS-sportssæder, RS-sportslæderrattet med flad bund, en særlig RS-visning i Audi virtual cockpit samt RS-logoer high-performance-coupéens sportslige ambitioner. Andre topmoderne teknologier som head-up-displayet, Matrix-LED-forlygterne og en lang række førerassistentsystemer øger sikkerheden, komforten og effektiviteten.

Audi RS 5 Coupé lanceres i Danmark til efteråret 2017.

Læs mere om Audi RS 5 Coupé (link til dansk pressemeddelelse fra Geneve)
Se billeder og læs mere om Audi RS 5 Coupé (link til Audi Media Center)

Audi RS 5 DTM – en ydelse på over 500 hk og aerodynamik i særklasse

Samtidig med seriemodellen præsenterer Audi Sport også DTM-racerbilsversionen af Audi RS 5 Coupé. Udover en lang række ændringer, som er relateret til reglementet, har den også fået tilført det nye RS-designsprog. Det betyder, at tredje generation af Audi RS 5 DTM adskiller sig markant både teknisk og optisk fra de to succesrige forgængermodeller. Den fremstår endnu mere progressiv, hvilket især ses på fronten og på de bageste hjulkasser. Derudover har Audi forbedret delenes præcise pasform og de aerodynamiske elementer endnu mere. Den 4,0-liters V8-motor i Audi RS 5 DTM yder nu over 500 hk. Derudover leverer dækpartneren Hankook til 2017-sæsonen blødere dæk, som giver mulighed for hurtigere omgangstider. Den traditionelle indledning på sæsonen i Hockenheim finder sted fra 5. til 7. maj.

Se billeder og læs mere om Audi RS 5 DTM (link til Audi Media Center)

Audi RS 3 Sportback – ny 5-cylindret motor og en hightech-undervogn

Som endnu et highlight præsenterer Audi den nye RS 3 Sportback i Genève. Dens nye 5-cylindrede TFSI-motor yder 400 hk og udfolder et maksimalt drejningsmoment på 480 Nm. Den sportslige og kompakte model klarer sprinten fra 0 til 100 km/t på blot 4,1 sek. RS 3 Sportback viser sin enorme kraft ved hjælp af en markant singleframe med quattro-logo, store luftindtag og kantede panelelementer. Bagpå vækker en markant RS-tagkantspoiler, en diffusorindsats og de store ovale afgangsrør fra RS-udstødningssystemet opsigt. Sporvidden, der er bredere end på basismodellen, sørger i samspil med det progressive styretøj, den fireleddede bagaksel og den stramme opsætning af undervognen for suveræn dynamik og stabilitet. quattro-drivlinjen er som standard integreret i køredynamiksystemet Audi drive select – sammen med styretøjet, S tronic, motorstyringen, de aktiverbare udstødningsspjæld og RS-sportsundervogn plus (ekstraudstyr) med adaptiv støddæmperregulering. Føreren kan variere arbejdsprincippet for komponenterne med indstillingerne comfort, auto, dynamic og individual. Den elektroniske stabilitetskontrol ESC med torque vectoring og RS-specifikt afstemt sportsindstilling perfektionerer køreegenskaberne. RS-specifikke detaljer i kabinen og den umiskendelige lyd fra den 5-cylindrede motor fuldender den emotionelle køreoplevelse.

Audi RS 3 Sportback lanceres i Danmark sammen med Audi RS 3 Limousine til efteråret 2017.

Se billeder og læs mere om Audi RS 3 Sportback (link til Audi Media Center)

Audi SQ5 TFSI – V6-power og dynamik i topklasse

Den er allerede blevet præsenteret på Detroit Motor Show i januar, og nu får SQ5 TFSI europæisk premiere i Genève. Fremdriften i topmodellen sikres af den turboladede 3,0-liters V6-motor med 354 hk. Allerede ved 1.370 omdr./min. leverer den et drejningsmoment på 500 Nm. Dermed accelererer SUV’en fra 0 til 100 km/t på 5,4 sek. Det permanente firehjulstræk quattro og den hurtigt skiftende 8-trins tiptronic gearkasse understøtter de dynamiske køreegenskaber. Sportsdifferentialet (ekstraudstyr), som fordeler trækkraften aktivt mellem baghjulene, samt den dynamiske styring (ekstraudstyr) med variabel udveksling øger adrætheden yderligere. Udover disse to komponenter har køredynamiksystemet Audi drive select også indflydelse på motoren, tiptronic og den standardmonterede støddæmperregulering. Hermed kan føreren indstille sin SQ5’s karakteristik i forskellige indstillinger. Ved hjælp af luftaffjedringen, der fås som ekstraudstyr, kan højdeniveauet også tilpasses til den pågældende kørselssituation. Både udvendigt og indvendigt adskiller Audi SQ5 TFSI sig fra basismodellen med S-specifikke designkendetegn og et udvidet standardudstyr. Hertil hører blandt andet sportssæder i læder/Alcantara, LED-forlygter samt 20” støbte aluminiumsfælge i 5-eget dobbelt stjernedesign.

Audi SQ5 TFSI lanceres i Danmark til sommer 2017.

Læs mere om Audi SQ5 TFSI (link til dansk pressemeddelelse fra Detroit)
Se billeder og læs mere om Audi SQ5 TFSI (link til Audi Media Center)

Audi A5 Sportback g-tron – med naturgasdrivlinje

Efter A3 Sportback g-tron og A4 Avant g-tron er Audi A5 Sportback g-tron den tredje naturgasmodel fra Audi. Den drives af en 2.0 TFSI-motor med 170 hk og et drejningsmoment på 270 Nm. Tankmodulet består af fire ekstra lette og samtidig meget stabile beholdere med en volumen på i alt 19 kg. Det giver mulighed for en rækkevidde på op til 500 km ved ren CNG-drift. Takket være den ekstra benzintank, som kan rumme 25 l, øges den samlede rækkevidde til op til 950 km. Ifølge NEDC-cyklussen bruger A5 Sportback g-tron med S-tronic-gearkasse kun 3,8 kg gas pr. 100 kilometer, hvilket svarer til en CO2-emission på 100 g pr. kilometer. Udover den rene forbrænding sørger drivlinjens store effektivitet også for lave driftsomkostninger: Brændstofudgifterne falder markant i forhold til en sammenlignelig benzinmotor, og derudover er der i visse lande skatte- og afgiftsfordele på grund af de lavere CO2-emissioner. I kombination med Audi e-gas-teknologien kører A5 Sportback g-tron endnu mere klimavenligt.

Læs mere om Audi A5 Sportback g-tron (link til Audi Media Center)

Generelt fås billeder og yderligere informationer vedr. de enkelte modeller via Audi Media Center på www.audi-mediacenter.com/de/genf-2017.

Forbrugsangivelser på de nævnte modeller:

Audi A3 Sportback g-tron:
CNG-forbrug i km/kg: 27,8 – 30,3*;
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 18,2 – 19,6*;
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km (CNG): 98 – 89*;
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km (Benzin): 128 – 117*

Audi A4 Avant g-tron:
CNG-forbrug i km/kg: 22,7 – 26,3*;
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 15,4 – 18,5*;
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km (CNG): 117 – 100*;
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km (Benzin): 147 – 124*

Audi A5 Sportback g-tron:
CNG-forbrug i km/kg: 23,8 – 26,3*;
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 15,9 – 18,5*;
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km (CNG): 114 – 100*;
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km (Benzin): 143 – 124*

Audi RS 5 Coupé:
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 11,5;
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km: 197

Audi RS 3 Sportback:
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 11,9 – 12,0*;
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km: 192 – 189*

Audi SQ5 3.0 TFSI:
Brændstofforbrug ved blandet kørsel i km/l: 11,8 – 12,0*;
CO2-emission ved blandet kørsel i g/km: 195 – 189*

* Oplysningerne afhænger af de valgte dæk.

_______________

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk