r6rnuviagbjjzxd6sadi

Audi select – nu også med Ducati

Kør Audi Q5 om vinteren og A5 Cabriolet om sommeren og tilføj så en Ducati motorcykel oven i pakken til de dage, hvor du bare er dig selv.

Audi Danmark lancerede i efteråret 2016 Audi select, der er et mobilitetskoncept, hvor man for en periode på 12 måneder vælger to Audi personbiler, som man har i seks måneder af gangen. Konceptet er ”all inklusive” dvs. inkl. forsikring, ejerafgift, Audi mobilitetsservice (vejhjælp) og vinterdæk, så der er intet at bekymre sig om.

6 måneder

Kort tid efter blev konceptet udvidet til, at det også var muligt at vælge en periode på kun seks måneder. ”Hos Audi ser vi det som endnu et skridt imod fremtidig mobilitet”, udtaler Lars Kornelius, direktør for Audi Danmark. ”Samtidig er det også en mulighed for vores kunder for at prøve spændende biler i en kort periode, uden risiko, men med masser af oplevelser og køreglæde, for man kan med Audi select prøve nogle biler i 6 måneder, som man måske ellers ikke ville købe eller lease i en længere periode.”

Ducati

Semler Gruppen, som Audi Danmark er en del af, er også importør af Ducati motorcykler. En yderligere udvidelse af Audi select konceptet er derfor, at man nu også kan tilføje en Ducati motorcykel i motorcykelsæsonen (1. marts til 31. oktober) til sine valgte Audi biler.

Pernille Ingemann, produktchef for Ducati Danmark: ”Vi er meget glade for gennem Audi select at kunne tilbyde Audi-kunderne at have motorcykel i sæsonen så enkelt som muligt. Man har med Audi select også mulighed for at prøve forskellige motorcykler, inden man beslutter sig for eksempelvis at købe én. Vi glæder os under alle omstændigheder til at være med til at opfylde nogle drømme.”

Book og betal online

Det hele foregår online på audi.dk/select, så kunden kan sidde derhjemme og vælge mellem forskellige modeller og se priser på, hvad den faste månedlige betaling bliver ved forskellige sammensætninger af biler. Man kan samtidig klare betalingen online med det samme. Efter bestillingen kan man ca. 3 uger senere hente sin bil hos en af de 8 Audi forhandlere. Her får man naturligvis en grundig gennemgang af bilen, ligesom hvis man havde købt eller leaset en Audi på almindelig vis.

Den månedlige ydelse for en tilvalgt Ducati afregnes separat, og den valgte motorcykel vil kunne hentes hos Ducati-forhandlere i enten Gladsaxe, Sorø eller Rønde nord for Århus.

Hvad kan kunderne vælge imellem?

Audi select programmet indeholder modeller fra Audi A3 Cabriolet og opefter, og de er alle med automatgear, relativt store motorer og højt udstyrsniveau såsom xenon-lygter med LED kørelys, MMI navigation mv.

Valget af Ducati motorcykler står mellem fire modeller: Scrambler Icon, Monster 821, Multistrada 950 og 959 Panigale. Der er altså en cykel til alle formål, om man skal bruge den til lidt ekstra sjov i hverdagen, til at køre på langtur med, eller til en track day.

Priseksempler

A5 Cabriolet Sport 2.0 TFSI med 190 hk om sommeren og Q5 Sport 2.0 TDI quattro med 190 hk om vinteren til en pris fra 11.600 kr. pr. md.

Scrambler Icon til 6.700 kr. pr. md.

På audi.dk/select kan man derudover se priser på lige præcis den sammensætning, man ønsker.

Læs mere om Audi select på www.audi.dk/select
Læs mere om Ducati og se billeder på www.ducatidanmark.dk
Se flere Audi billeder på https://www.audi-mediacenter.com/en/photos

Kontakt Pernille Ingemann på pein@audi.dk eller mobil 22455650 ved spørgsmål til Ducati.
Kontakt Britt Stellinger på bst@audi.dk eller mobil 20208995 ved spørgsmål til Audi.

_______________

Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk